Butiksdød rammer fotohandlere

Antallet af specialforhandlere af fotoudstyr falder. Konkurrencen fra elektronikkæder samt digitale forbrugsvaner mindsker indtægtsgrundlaget.
Foto: Niels Hougaard/Polfoto
Foto: Niels Hougaard/Polfoto

Fotohandlere har det svært i en digital virkelighed og med pressede priser fra de konkurrerende elektronikkæder, viser tal fra Retail Institute Scandinavias årlige analyse af den danske detailhandelsbranche. Det skriver Berlingske.

I løbet af de seneste fem år er den estimerede omsætning for branchen næsten halveret, mens antallet af danske fotokædebutikker er faldet fra 135 butikker i 2011 til 102 forrige år. Ifølge Dorte Wimmer, der er ekspert i detailhandel og forbruger­adfærd hos Retail Institute Scandinavia, mangler fotohandlerne at finde en ny forretningsmodel, efter forbrugerne i stadig mindre grad får fremkaldt billeder.

"Det udgør en kæmpe trussel mod fotohandlerne. Mange af butikkerne er enkeltmandsvirksomheder, ejet af et ægtepar, der skal stå for alle dele af forretningen. Og så kan det være svært at genopfinde sig selv," forklarer hun til Berlingske.

Internethandel og manglende stordriftsfordele er kun en del af forklaringen på de danske fotohandleres deroute. Ifølge Retail Institute Scandinavia spiller svigtende indtægter fra pasfoto også en central rolle i nedturen, fordi mange danskere i dag vælger at få taget pasfoto i de kommunale borgerserviceafdelinger. Traditionelt har pasfoto ellers været en fast indtægtskilde for fotohandlerne. Der bliver produceret omkring 600.000 pasbilleder i Danmark hvert år.

Elgiganten-konkurrent åbner flere varehuse i modoffensiv

Elgiganten overtager 10 Fona-butikker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også






Foto: Pexels / Ekaterina Bolovtsova

Fredagens konkurser fra Statstidende