
Simon Aggesen, som er borgmester på Frederiksberg frem til årsskiftet, trækker sig som spidskandidat for De Konservative i kommunen.
Det skriver han på Facebook.
"Nu er tiden kommet til at rette fokus på min familie og mine allernærmeste, som slet ikke har fyldt det, de burde," skriver Simon Aggesen i opslaget.
"Jeg har derfor i dag meddelt den nyvalgte konservative gruppe, at jeg ikke længere ønsker at stå i spidsen for vores parti, og at jeg i fremtiden vil fokusere på min familie og et kommende job i det private erhvervsliv."
Simon Aggesen og De Konservative mistede borgmesterposten på Frederiksberg ved kommunalvalget i november.
Partiet har sidder på posten i 112 år.
Indtil videre fortsætter Simon Aggesen som menigt medlem af kommunalbestyrelsen.
Tidligere aktivist skal stå i spidsen for byggesagerne på Frederiksberg
Skrantende boligfond udløser bøn til lokalpolitikere: Det haster med en løsning
Vilde dage for nyvalgt borgmester: "Jeg har fået syv timers søvn de sidste to døgn"