EjendomsWatch

KAB går fra tre til fire direktører

Den almene boligadministrator udvider sin direktion med økonomidirektør, der gennem godt fem år har været økonomi- og digitaliseringschef.

KAB's nye økonomidirektør Mikkel Boel. Foto: PR / KAB

Boligadministratoren KAB, der servicerer 46 almene boligorganisationer med i alt 65.000 lejemål, udvider sin direktion fra tre til fire personer.

Det nye ansigt er hidtidig økonomi- og digitaliseringchef Mikkel Boel, der efter fem et halvt år i jobbet avancerer og bliver økonomidirektør med virkning fra 1. september, oplyser KAB.

I forvejen udgøres direktionen af adm. direktør Jens Elmelund, byggedirektør Rolf Andersson og kundedirektør Sanne Kjær.

Siden Flemming Strøms afgang som viceadm. direktør i 2019 har direktionen været på tre personer.

"Det har været givtigt og har betydet, at vi har fået indsigt i flere fagområder i organisationen, men der har naturligvis også været et ekstra ressourcetræk. Nu vil vi skabe rum til et øget strategisk blik og overskud til et endnu bedre kundefokus. Det får vi med Mikkel Boel som en del af direktionen," forklarer Jens Elmelund om udnævnelsen.

Direktør i almen organisation stopper efter otte måneder: "Ikke den rigtige profil"

KAB klar til at sætte byggeprojekter for milliardbeløb i gang

KAB har omlagt lån for 5,6 milliarder og sparet lejerne for millioner

To arkitektfirmaer skal tegne nye almene boliger for KAB

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier