EjendomsWatch

Opkøbsivrig PFA-direktør debuterer når EjendomsWatch sætter lyd på branchen

PODCAST: Hvordan kom et opkøb til over 10 mia. kr. i stand? Hvem kom til hvem? Og hvordan samarbejder investorer over grænser? Det er noget af det, PFA-direktør Michael Bruhn berører efter et af de største PFA-opkøb nogensinde. Det sker i første udgave af EjendomsWatchs nye podcast, der hvert kvartal omhandler en aktuel profil. Lyt med.

I december gennemførte PFA Pension sammen med det tyske ejendomsselskab Patrizia og den sydkoreanske pensionskasse The Public Official Benefit Association – også kaldet Poba – en investering på samlet 42 europæiske logistikejendomme.

Handlen løb op i over 10 mia. kr., og markerede det første samarbejde med den sydkoreanske partner, der for det meste lod PFA tage førersædet i forbindelse med investeringer, siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA, i første udgave af EjendomsWatchs nye podcast.

doc78vfmtgznivjtu8vdaw.jpg
Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA. Foto: Stine Bidstrup/ERH

I podcasten tager vi en aktuel snak om markedet, interessante begivenheder eller nylige investeringer med en profil fra branchen. Denne gang var EjendomsWatchs journalist blevet inviteret indenfor i de nyrenoverede PFA-kontorer i Nordhavn klos op ad den kommende metrostation.

"I den her sag er det os, der sidder ved rattet, og Poba sidder ved siden af og kigger med, når vi kører og er enige om retningen. De har en mulighed for at tage fat i rattet, hvis vi er ved at køre ind i et træ. Det gør vi også, når vi investerer i udlandet," siger han og tilføjer:

"Når vi er uden for vores hjemmemarked, så læner vi os op af de lokale partnere, og typisk læner de lokale partnere sig op ad os, når vi er i vores nære markeder."

Noget af det sværeste ved at arbejde sammen med en udenlandsk partner som Poba er de kulturforskelle, der er, og som man skal tage hensyn til, fortæller ejendomsdirektøren.

"Da Poba kom her, så kom de jo 15 mand, en hel delegation, i en bus, hvor vi måske ville være taget ud to eller en mand. Så på den måde er der meget hierarki, der er en anden kultur, og der er lidt andre beslutningsveje, og det skal man være klar på, når man går ind i sådan et samarbejde," siger Michael Bruhn.

EjendomsWatchs podcast udkommer for fremtiden en gang i kvartalet. Vores podcast er tilgængelig på vores hjemmeside, i vores app, i Apple Podcast, på Spotify og Google Play.

Lyt med her:

PFA vil bygge 2600 luksusboliger til ældre i Danmark

10 milliarder er ikke nok – PFA-direktør er parat til at købe mere logistik

PFA køber logistikportefølje for over 10 mia. kr. sammen med Patrizia og koreanske Poba

PFA og sydkoreansk pensionsselskab vil i nyt samarbejde investere 10 milliarder i ejendomme

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier