EjendomsWatch

Udviklingsdirektør går fra Gefion

Camilla Drachmann Gram skifter arbejdsgiver og får ansvaret for at starte en ny afdeling op, der skal generere omsætning for 1 mia. kr.

Camilla Drachmann Gram er ny udviklingsdirektør i Casa. | Foto: PR / Casa

Ejendomsudvikleren Casa ansætter Camilla Drachmann Gram som ny udviklingsdirektør med ansvar for området Øst, der omfatter markedet øst for Storebælt.

Hun kommer fra en lignende stilling hos projektudbyderen Gefion, oplyser Casa i en pressemeddelelse mandag morgen.

"Camilla skal styrke vores udvikling øst for Storebælt. Hun skal opbygge en udviklingsafdeling, booste de strategiske initiativer og generere omsætning for en milliard kroner. Hun skal etablere og udvikle vores samarbejde med pensionskasser, ejendomsfonde og kapitalfonde i Øst," udtaler Torben Modvig, adm. direktør i Casa, i meddelelsen.

Ansættelsen kommer ifølge Casa som et led i planen om at blive landets største udviklingsentreprenør. I oktober måned hentede Casa ligeledes projektudviklingschef Claus Schovgaard Rasmussen tilbage fra AG Gruppen, og i sommer blev to renoveringsprofiler ansat i Øst.

"Jeg glæder mig til at blive en del af en super spændende virksomhed, som har gjort det rigtig godt. Jeg ved, at Torben er en dygtig leder, som også er fagligt stærk. Han bliver en god sparringspartner for mig," udtaler Camilla Drachmann Gram i meddelelsen.

Casas omsætning steg i 2019 med 45 pct. til 2,6 mia. kr. Ejendomsudvikleren udvikler, opfører og renoverer fast ejendom og har over 200 medarbejdere.

Casa henter projektudviklingschef tilbage fra AG Gruppen 

Analyse: Gefions kapitaljagt bliver stadigt mere kulørt 

Gefion-partner lukket ned af finanstilsyn efter systematiske lovbrud

Byggeentreprenørers overskud smuldrer trods tykkere ordrebøger 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier