EjendomsWatch

Underdirektør i DSB Ejendomme stopper – skifter til indtil videre hemmelig stilling

Jes Transbøl kan endnu ikke fortælle, hvad han skal lave, når han stopper på direktørposten i DSB Ejendomme i år. Jagten på hans afløser er i gang, oplyser økonomidirektør.

Direktør i DSB Ejendomme, Jes Transbøl, har valgt at takke ja til nye udfordringer uden for DSB og stopper i virksomheden 31. december 2019. Foto: PR/DSB Ejendomme

Underdirektør i DSB Ejendomme og direktør for DSB Ejendomsudvikling, Jes Transbøl, stopper i virksomheden ved årets udgang, fremgår det af en pressemeddelelse.

Jes Transbøls fremtidige kolleger er endnu ikke orienteret, så ikke før 1. december kan han lægge kortene på bordet om, hvilken virksomhed han skifter til.

Økonomidirektør i DSB, Thomas Thellersen Børner, oplyser, at der er sat gang i rekrutteringsprocessen for at finde en afløser.

Hvilken profil, man leder efter, bliver ikke uddybet i meddelelsen.

"Først og fremmest har jeg været utrolig glad for min tid i DSB, og det har derfor heller ikke været nogen nem beslutning at stoppe. Jeg har sammen med mine medarbejdere været på en fantastisk spændende rejse, hvor vi i høj grad er lykkedes med at få DSB Ejendomme på landkortet. Viften af arbejdsopgaver er enorm bred, og DSB Ejendomme har fået en større rolle i DSB's strategi om et konkurrencedygtigt og markedsorienteret DSB, og jeg glæder mig til at følge udviklingen i årene, der kommer," lyder det fra Jes Transbøl selv.

Jes Transbøl har i sin tid hos DSB Ejendomme blandt andet stået for frasalget af DSB's gamle godsterminal på Kalvebod Brygge i København på 30.000 kvm. Det blev solgt til svenske Genesta for 520 mio. kr.

Herudover har han været med til at udvikle det 400.000 kvm store industriområde kaldet Jernbanebyen på Vesterbro, hvor en ny bydel i hovedstaden skal se dagens lys.

Drømmene står i kø i Jernbanebyen – grundejerne må skele til økonomien

Deas hyrer ejendomschef fra Københavns Kommune

Direktør for Carlsberg Byen skal udvikle DSB's ejendomme

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier