EjendomsWatch

Investeringsdirektør i Realdania forlader sin post

Den filantropiske forening har sat søgningen efter en afløser i gang. "Om alt går vel, så får vi ansat en ny investeringsdirektør i løbet af et par måneder," siger adm. direktør.

Peter Johansen stopper som investeringsdirektør i Realdania i løbet af 2020. Foto: PR / Realdania.

Peter Johansen stopper som investeringsdirektør i Realdania og bliver selvstændig.

"Jeg har været – og er stadig – utrolig glad for at arbejde i Realdania. Jeg har det på mange måder som blommen i et æg, og jeg ved, at jeg kommer til at savne en helt fantastisk arbejdsplads. Samtidig har jeg i et stykke tid haft lyst til at afprøve et arbejdsliv, hvor jeg kan sammensætte min hverdag af flere forskellige typer af opgaver, f.eks. kortere projektansættelser, konsulentydelser og bestyrelsesarbejde," udtaler Peter Johansen i en pressemeddelelse fra Realdania tirsdag.

Han bliver siddende som investeringsdirektør, indtil man Realdania har en ny direktør på plads. Det forventes at ske i løbet af første halvdel af 2020.

Peter Johansen startede som investeringsdirektør i Realdania i 2014 og blev i august 2015 desuden en del af direktionen, fremgår det af hans Linkedin-profil.

"Bestyrelsen har lagt linjerne for de kommende års investeringsstrategi. Dette er sket på baggrund af et meget flot stykke arbejde fra Peter Johansens side. Nu skal vi finde den person, der sammen med vores dygtige investeringsteam skal eksekvere strategien og samtidig videreudvikle vores indsats ved at fortsætte den rejse, Realdania er på i forhold til blandt andet øget samfundsansvar og missionsrettede investeringer," udtaler Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, i meddelelsen og fortsætter:

"Jeg har kendt til Peters overvejelser i et stykke tid, og vi er ret langt med at finde hans afløser. Om alt går vel, så får vi ansat en ny investeringsdirektør i løbet af et par måneder."

Globale tanker om bæredygtig byudvikling smitter af på hele Danmark

KPC og Køge Kyst indgår aftale om at bygge 7400 bæredygtige etagemeter

C.F. Møller vinder stort byudviklingsprojekt i Randers

Kan cirkulært byggeri gøres rentabelt? – forskere og branche er i tvivl

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier