EjendomsWatch

MT Højgaards to topchefer overtager direktionen

Som en led i fusionen af entreprenørfirmaets ejere rykker den adm. direktør og finansdirektøren ind i fælles selskab.

Foto: PR

Som en led i fusionen mellem Højgaard Holding og Monberg & Thorsen kommer den administrerende direktør og finansdirektøren i det fælles selskab, MT Højgaard, Anders Heine Jensen og Eigil Mølsted Madsen, ind i Højgaard Holdings direktion.

Det oplyser de to selskaber til fondsbørsen torsdag eftermiddag.

I samme omgang forlader Højgaard Holdings direktør, Ditlev H. Fløistrup, sin stilling for i stedet at blive sekretariatschef i Knud Højgaards Fond, hvor han også får andre lederroller, oplyses det.

Dermed bliver direktionen i holdingselskabet sammenfaldende med direktionen i MT Højgaard.

Forhandlingerne om en fusion af de to selskaber blev skudt i gang i november sidste år. Den endelige fusion skal vedtages af MT Højgaards to ejere – Højgaard Holding og Monberg & Thorsen. Det kommer til at ske til foråret på generalforsamlingerne hos de to ejere.

Tidligere MT Højgaard-kronprins bliver topchef i Greve-firma

MT Højgaard-direktør skifter til bygherrerådgiver

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier