EjendomsWatch

Pihl & Søn styrker ledelsen med ny økonomichef

Entreprenørvirksomheden ansætter en ny økonomichef, efter et øget antal projekter har skabt behov for økonomistyring. Første opgave bliver implementeringen af et nyt økonomisystem, oplyser han.

Per Jensen, økonomichef i Pihl & Søn. | Foto: PR.

Pihl & Søn opruster i ledelsen og ansætter Per Jensen som ny økonomichef. Entreprenørvirksomheden oplever et behov for skarp økonomistyring som følge af et 2018, hvor selskabet har fået flere større opgaver.

Det oplyser Pihl & Søn i en pressemeddelelse.

"Vi har i forvejen nogle af branchens dygtigste og mest erfarne medarbejdere, og derfor er vi glade for at tilføje endnu en stærk profil, der skal være med til at danne rammerne for fremtidens Pihl & Søn. Per kender branchen og har vist, at han behersker de discipliner, som det kræves for at styre økonomien i en stor entreprenørvirksomhed, så han er den helt rette til at varetage stillingen som økonomichef," siger Halldór P. Ragnarsson, adm. direktør i Pihl & Søn, i meddelelsen.

Per Jensen, der har 25 års erfaring fra byggebranchen, er tiltrådt sin nye stilling pr. 1. januar 2019, hvor han er ansvarlig for at varetage økonomifunktionen i Pihl & Søn.

"Jeg er meget stolt over at blive en del af den spændende rejse, som Pihl er på, og jeg glæder mig til at bidrage med mine kompetencer," siger Per Jensen i meddelelsen og fortsætter:

"Pihl er i gang med mange spændende byggerier, så min første opgave bliver at implementere et nyt økonomisystem. Jeg har stor erfaring med opgaver som disse, så jeg glæder mig til at komme i gang med den spændende opgave og samarbejde med mine nye kollegaer."

I 2018 vandt Pihl & Søn totalentreprisen på Hotel Scandic Spectrum, der bliver Scandics hidtil største hotel i Norden, opførelsen af Teglholm Brygge, den nye Hillerød-bydel Frederiksbro og byggeriet Toves Gaard på Vesterbro, fremgår det.

Pihl & Søn påbegyndte i januar 2019 opførelsen af et nyt Zleep Hotel i Lyngby.

Firmaet Pihl & Søn blev genetableret i februar 2017 af Carsten Mindegaard bag LM Byg, hvor E'et forrest i navnet blandt andet blev fjernet og markerede en ny start.

Det nye Pihl & Søn har tidligere udtalt, at målet er at omsætte for en halv milliard inden for fem år.

Pihl & Søn tilfreds trods underskud

Pihl & Søn skal bygge 11.700 kvm boliger på Vesterbro

Pihl & Søns konkursbo indgår trecifret millionforlig med Danske Bank

Kurator: Pihl-konkurs kunne måske være undgået 

Mere fra EjendomsWatch

89-årig overdrager ejendomme i København til sine børn for knap 1 mia. kr.

Fem voksne børn har købt en boligportefølje i København med en værdi på over 1 mia. kr. Ifølge familiens administrator er det et generationsskifte, men det er ikke afgjort, om børnene selv skal drive virksomheden videre. Familiens advokat oplyser til EjendomsWatch, at salget er sket til lidt under offentlig vurdering.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Ny medejer af Fokus Asset Management, en mangeårig ejendomsadvokat, der går solo, og et sjællandsk gods, der fik ny ejer, var blandt ugens historier på EjendomsWatch, der også sørgede for, at Jeudan, CEJ, Jørn Tækker, Milton Huse, KPC, Acres, Kameo, C.W. Obel og Cosmo Ejendomme bidrog til den opsøgende journalistik, branchen fortjener.

Corona gav kæmpe tilbagegang for Parken

Omsætningen i Parken Sport & Entertainment svandt kraftigt ind i 2020, og efter skat kunne koncernen fremvise et minus 229,4 mio. kr. mod et plus på 52,3 mio. kr. i 2019.

Nedrivning af konkursramt nordmands kro må vente – køber annullerer byggeudbud

Boligorganisation annullerer entrepriseudbud på grunden, hvor sydsjællandske Mogenstrup Kro ligger, da tilbuddene ikke lever op til betingelserne for tilgængelighed. Dermed udskydes nedrivningen af den over 190 år gamle kro, der et halvt århundrede har været ejet af norske Asmund Haare, som for nylig gik konkurs med hotelkoncern.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Latest news from FinansWatch (dk)

Seneste nyt fra Watch Medier