EjendomsWatch

Ny medejer og kommerciel direktør for otte Danbolig-butikker

Ejendomsmægleren Danbolig har fundet en ny medindehaver og kommerciel direktør til otte butikker i hovedstadsområdet. (Opdateret.)

Claus Markmann er ny medejer og kommerciel direktør i Danbolig Holm & Hauberg. Foto: PR.

(Artikel opdateret 7. december kl. 09.45 med yderligere oplysninger om Claus Markmanns egen virksomhed.)

Claus Markmann tiltræder som medindehaver og kommerciel direktør i otte Danbolig-butikker under Danbolig Holm & Hauberg i Københavnsområdet. Det oplyser ejendomsmæglerkæden til EjendomsWatch.

Han har mere end 25 års erfaring inden for salg og ledelse og har tidligere været tilknyttet både Danbolig og Home.

"Jeg glæder mig meget til at blive en del af en stærk kæde og fokusere på at udvikle det stærkeste hold i branchen hos Danbolig Holm & Hauberg. Jeg har en klar ambition om at skabe et dreamteam med de bedste medarbejdere og opbygge en vinderkultur," siger Claus Markmann i en pressemeddelelse.

Claus Markmann tiltræder sin nye stilling 1. februar, fremgår det. Han fortsætter med at drive sin egen virksomhed Markmann Training, der yder undervisning og træning i ejendomsmæglerbranchen, fremgår det af meddelelsen.

Den 7. december gør Danbolig opmærksom på, at rådgivningen ydes til hele det danske erhvervsliv.

"Claus har skabt imponerende salgsresultater i sin karriere, og det er et rent scoop, at vi nu får Claus med på vores hold," siger Morten Hauberg, medejer af Danbolig Holm & Hauberg, i meddelelsen.

Danbolig Holm & Hauberg har otte butikker i hovedstadsområdet.

Ejendomsmæglerkæden Danbolig har 145 butikker og seks erhvervscentre på landsplan.

Danbolig Erhverv henter profil med over seks års erfaring fra Home Erhverv

Minister indkalder til møde om projektbyggeri efter politianmeldelse af mægler og udvikler

Danbolig suspenderer mægler i sag om bestikkelse

Mæglernes fælles boligportal får ny direktør – igen

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier