Domea.dk henter chefjurist hos AAB

Fra 1. november hedder den juridiske chef i Domea.dk Camilla Sverdlin-Højer.
Hun kommer fra en stilling som chefjurist hos Boligforeningen AAB i København, skriver Domea.dk i en pressemeddelelse.
"Med Camilla Sverdlin-Højer får vi en garvet advokat, der kender den almene branche ud og ind. Det glæder mig, at det er lykkes os at tiltrække en så kompetent profil, og jeg ser frem til samarbejdet med Camilla," udtaler Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea.dk, i meddelelsen.
Før sin tid i AAB var hun advokat hos Sirius Advokater, souschef i Advokatnævnets sekretariat og dommerfuldmægtig i Sø- og Handelsretten. Inden da kom hun fra en stilling som fuldmægtig i Justitsministeriet og Folketinget, fremgår det.
Stillingen hos almene bygge- og boligadministration som juridisk chef kommer blandt andet til at indebære betjening af bestyrelsen og kunderne. Herudover skal hun fungere som rådgiver for chefer og direktionen.
Relaterede artikler:
KAB opruster med cheføkonom
For abonnenter