Deas hyrer tidligere luksusmægler-direktør

Lisbeth Sandgaard tiltræder 1. oktober hos Deas i en nyoprettet stilling som salgschef, skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Hun kommer med adskillige års erfaring fra ejendomsbranchen. Fra 2016 til 2018 var hun adm. direktør for liebhavermægleren Ivan Eltoft Nielsen. De sidste otte måneder har hun haft en kort afstikker til headhunter-branchen som partner i rekrutteringsfirmaet & Friends.
"Lisbeth skal sikre vækst i Deas’ kundeportefølje af danske og internationale private investorer samt andelsbolig- og ejerforeninger, båret af et fokus på kvalitet, service og omkostninger," lyder det i meddelelsen.
Lisbeth Sandgaard er oprindeligt uddannet ejendomsmægler og valuar. Ifølge hendes Linkedin-profil har hun arbejdet i mæglerkæden Home i ni år fra 2006-2015 blandt andet med titlen HR-chef.
Til daglig kommer hun til at være chef for Deas' hold af sælgere.
Deas mister økonomidirektør til konkurrent
Benny Buchardt Andersen bliver ny chef for Deas Asset Management
Relaterede artikler:
Deas mister økonomidirektør til konkurrent
For abonnenter