
Ejendomskoncernen Dades, der har Novo og Tryghedsgruppen i ryggen, gør klar til et frasalg af ejendomme for omkring 4 mia. kr. Det fremgår af fortroligt salgsmateriale med titlen "Project Diamond" fra erhvervsmægleren Catella, som mediet Insidebusiness er kommet i besiddelse af.
Ifølge den syv sider lange appetitvækker, der er sendt rundt til en udvalgt skare af potentielle investorer, søger Dades en medinvestor til de mere end 350.000 kvm, der er fordelt på en række storcentre rundt omkring i landet, herunder Waterfront i Hellerup, Spinderiet i Valby og Ro's Torv i Roskilde. De i alt 12 centre har ifølge Dades' seneste årsregnskab en bogført værdi på omkring 8 mia. kr.
"Vi har på det seneste fået flere forskellige henvendelser fra aktører, der har givet udtryk for, at de er interesserede i at blive medejere af butikscentre i Danmark. Og på det felt er vi sammen med Danica de absolut førende, så vi har bedt en mægler hjælpe os med at vurdere mulighederne," siger Steen Parsholt, bestyrelsesformand i Dades, til Insidebusiness.
Medie: Også Danica forhandler med ATP
Steen Parsholt blev formand i Dades i 2015, da Tryghedsgruppen og Novo Holdings købte sig ind i selskabet. Dermed har ejendomsselskabet store pengetanke i ryggen, hvorfor målet ifølge Steen Parsholt også er at investere en eventuel fortjeneste andre steder.
"Som det ser ud nu, er vi relativt tunge inden for kontorer og detail. På sigt kan det sagtens tænkes, at eksempelvis boliger kunne komme til at fylde mere i den samlede portefølje. Vi er stadig tidligt i processen, men det er klart, at vores ejere har et ønske om, at vi fortsætter med at investere i forretningen," siger Steen Parsholt til Insidebusiness.
Tilbage i august solgte Dades sit ejendomsadministrationsselskab Datea til svenske Newsec Property Asset Management.
Dades-topchef: "Vemodigt at sælge Datea"
Dades' jagt på en partner sker samtidig med, at de to pensionskasser Danica og ATP ifølge Insidebusiness fortsat forhandler om at lade sidstnævnte købe sig ind i Danicas portefølje af storcentre, der er landets største.
Ejer af Fisketorvet fortsætter frasalg af shoppingcentre i Norden
Ejer af storcentre sælger fra for 1,2 mia. kr.
ATP køber sig ind i Danicas milliardprojekt Postgrunden
ATP-direktør er klar på flere fælles investeringer med Danica
Mere fra EjendomsWatch
Frederik Barfoed: Regeringsforslag er udtryk for "massiv hetz mod ejendomsbranchen"
Der er tale om ”en skræmmende og meget uhyggelig udvikling,” når regeringen ønsker at styre lejeudviklingen på det private boligmarked. Sådan lyder det fra Barfoed Groups koncerndirektør, Frederik Barfoed, der kalder det ”gratis point,” når pensionsinvestoren Danica går ud og lover rabat på de inflationsregulerede huslejestigninger.
Udlejer sætter grænse for lejestigning: Nuværende niveau er "i overkanten"
Lejere hos AKF-koncernen vil det kommende år ikke opleve, at den ellers indeksregulerede husleje stiger mere end 4 pct. ”Det er vigtigt for os, at vi ikke bidrager til en usund økonomi hos vores boliglejere,” forklarer topchef Ino Dimits, der ikke mener, at et lovindgreb fra regeringens side er vejen frem. (Opdateret)