
Ejendomskoncernen Stensdal Group, der er ejet af Søren Stensdal, har indgået aftale med et privatejet investeringsselskab om salg af boligbyggeriet Kastaniehaven i Holbæk i Nordvestsjælland. Transaktionsværdien udgør 83 mio. kr., skriver Stensdal Group i en pressemeddelelse.
Kastaniehaven består af 40 større familielejligheder samt parkeringskælder. Ejendommen er opført for nylig, fuldt udlejet og centralt beliggende i Holbæk nær togstationen.
"Vi glæder os over, at vi er lykkedes med at udvikle dette fine og solide byggeri med familieboliger, som er et positivt bidrag til boligudbuddet i det centrale Holbæk. Transaktionen understøtter den generelle tendens imod, at investorerne efterspørger centralt beliggende boligejendomme, i de mellemstore provinsbyer, hvor der kan opnås et meget konkurrencedygtigt afkast sammenlignet med København og Århus," siger Søren Stensdal, adm. direktør og ejer, i meddelelsen.
Stensdal Group har forestået indkøb, nedrivning, lokalplan, projektering, opførelse og udlejning.
Heimstaden fortsætter sit opkøbstogt til Lyngby
Mere fra EjendomsWatch
Danica finder ny administrator af tocifret milliardportefølje
En af landets største ejendomsadministratorer, CEJ, skal fra 1. oktober overtage administrationen af Danica Ejendommes portefølje af erhvervs- og boligejendomme.”Det styrker selvtilliden i organisationen,” lyder det fra topchef. Aftalen bliver blandt CEJ’s største og overtages fra den større konkurrent Newsec. (Opdateret)