EjendomsWatch

Købmandsfond vil bygge i otte etager i nordsjællandsk gågade

KFI Erhvervsdrivende Fond vil nedrive ejendom med lukket supermarked og opføre 30-35 boliger i stedet. Borgmester er begejstret.

KFI-direktør Jesper Loiborg har byggeplaner i Allerød, som byens borgmester er begejstret over for. | Foto: PR

Gågaden M.D. Madsensvej i Allerød — lokalt benævnt Lillerød — har udsigt til at få en otte etagers beboelsesbygning, hvor der i dag er ligger en Bog & Idé samt et nedlagt Prima-supermarked, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Planen, som Årstiderne Arkitekter har været rådgiver på, er at nedrive en eksisterende bygning og give plads til en 23 meter høj ejendom med 30-35 boliger på hver 100 kvm.

Den eksisterende lokalplan tillader dog kun 13 meter højt byggeri, men borgmester i Allerød Kommune Jørgen Johansen (K) siger alligevel ja til projektet.

"Det, de kommer med, er det, vi gerne vil med Lillerød. I første omgang tager forvaltningen nu kontakt til KFI for at finde ud af, om vi kan ændre lokalplanen lidt, eller om der skal laves en ny lokalplan med høring, hvor borgerne skal involveres," siger Jørgen Johansen til avisen, hvori han også kalder KFI's projekt "fantastisk."

På grund af ferie har Frederiksborg Amts Avis ikke kunnet indhente en kommentar fra KFI.

Milliardfond fastholder vækstplan trods to år med underskud 

Mere fra EjendomsWatch

Her er de seneste tinglyste ejendomshandler

Salget af erhvervsejendom i Gentofte er blandt de største på dagens liste med 20 handler. Listen bringes i samarbejde med dataplatformen Resights og omfatter seneste tinglyste ejendomshandler i Danmark på over 10 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier