Hotel Bella Sky i Ørestad er for en pris af omkring halvanden mia. kr. solgt til norske Wenaasgruppen, der i forvejen ejer hoteller i København, skriver TV 2.
"Vores strategi er at eje store hotelejendomme med god beliggenhed i de største byer i Europa, og her passer Bella Sky ind i vores eksisterende portefølje," siger Lars Wenaas, adm. direktør i Wenaasgruppen, til TV 2.
Sælger er kapitalfonden Solstra, der i januar solgte Hotel Mariott på Kalvebod Brygge i København til ATP og Pensionsdanmark.
Hotel Bella Sky blev opført i 2011 og har 812 værelser fordelt på 23 etager.
Wenaasgruppen ejer i forvejen hoteller i København: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Park Inn by Radisson Copenhagen Airport Hotel samt Radisson Blu Royal Hotel.
BC Hospitality Group runder milliardomsætning og vil købe op