
Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, kan snart supplere sin ejendomsportefølje af bl.a. gamle rådhuse, politistationer og retsbygninger med endnu en hospitalsbygning i Gribskov Kommune.
Ifølge Frederiksborg Amts Avis er en aftale ved at falde på plads mellem ejeren, Region Hovedstaden, og Freja Ejendomme omkring Esbønderup Sygehus, som har været nedlagt som sygehus siden 2011.
"Det er forventningen, at vi kan opnå en aftale i løbet af et par måneder," siger Søren Helsted, vicedirektør i Center for ejendomme i Region Hovedstaden, til avisen.
Tidligere har det knebet med at finde købet til hospitalet, som de sidste halvandet år har fungeret som asylcenter under Røde Kors.
Borgmester i Gribskov Kommune Kim Valentin (V) siger til Frederiksborg Amts Avis, at han ikke håber, at prisen bliver for høj, og at tiden er moden til, at der nu skal tænkes i boligprojekter i Esbønderup.
Liebhaver-udvikler køber over 25.000 kvm nedlagt sygehus
Tidligere sygehus bliver til ny Aarhus-bydel
Mere fra EjendomsWatch
Danica finder ny administrator af tocifret milliardportefølje
En af landets største ejendomsadministratorer, CEJ, skal fra 1. oktober overtage administrationen af Danica Ejendommes portefølje af erhvervs- og boligejendomme.”Det styrker selvtilliden i organisationen,” lyder det fra topchef. Aftalen bliver blandt CEJ’s største og overtages fra den større konkurrent Newsec. (Opdateret)