EjendomsWatch

Medie: Millardhandel er gift for et salg af Deas

Et forestående handel, hvor ATP skal købe sig ind i Danicas portefølje af butikscentre, kommer ubelejligt for Deas, der selv er til salg og som årligt tjener over 70 mio. kr. fra netop Danica, skriver mediet Insidebusiness.

Foto: Danica

Landets største ejendomsadministrator, Deas, er bekymret over udsigten til, at den vigtige kunde Danica er på vej til at få ATP som medejer af sine butikscentre i Danmark, skriver mediet Insidebusiness.

Ifølge mediet tjener Deas årligt over 70 mio. kr. på at administrere de mange butikscentre, der bl.a. tæller Lyngby Storcenter og City 2 i Taastrup.

Internt i Deas har man derfor en frygt for, at opgaven skal sendes i udbud, og at det vil ramme den pris, som ejeren af selskabet, kapitalfonden Montagu, kan få for Deas i tilfælde af et salg.

"Det er klart, at når man kigger på et selskab, der potentielt står over for muligvis at miste en så værdifuld kunde, så er det noget, der påvirker hele casen," forklarer en kilde til Insidebusiness.

Ifølge mediet er Deloitte hyret til at finde en ny ejer af Deas — en opgave, der blev snuppet for næsen af Carnegie og Handelsbanken, fremgår det.

Blandt de oplagte købere til Deas er norske Realia Group, der er ejet af kapitalfonden Altor, samt ejendomsselskabet Dades, der har Novo i ryggen, skriver Insidebusiness.

Hverken Deas, ATP, Danica eller Montagu udtaler sig til citat i artiklen.

ATP Ejendomme har stor gavn af sin størrelse

Fødselar sender Deas på skolebænken med faget nytænkning 

Medie: Finansvirksomheder vil frasælge ejendomme for 2,6 mia. kr.

ATP køber sig ind i Danicas milliardprojekt Postgrunden

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Købmændenes klub

Ejendomsdirektøren i en større dagligvarekæde spiller en ufrivillig hovedrolle i en penibel sag, der ser ud til at gribe om sig. Det samme gør intrigerne i landets største almene boligforening, hvor en direktørfyring ser ud til at dække over mere, end hvad øjet lige ser.

Konkurrence om at byudvikle ved København Syd Station er begyndt

Metroselskabet starter udbud af nyt byområde ved Ny Ellebjerg Station, som fra næste år bliver døbt København Syd med metro, tre S-togslinjer og flere internationale tog til følge. Byområdet skal indeholde erhverv, boliger og butikker, fremgår af udbudsmaterialet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier