EjendomsWatch

Arkitektgruppen bygger fynske boliger for trecifret millionbeløb

Den fynske projektudvikler Arkitektgruppen vil bygge 32 lokale boliger med terrasser i et projekt, der ender med en samlet salgspris et sted mellem 100-200 mio. kr.

Foto: PR-visualisering

Odense Centrum kan se frem til 32 nye huse, alle udstyret med terrasser eller altaner og bygget af den lokale projektudvikler Arkitektgruppen. Det skriver Arkitektgruppen i en pressemeddelelse.

Projektet, Terrassehusene, vil have en samlet størrelse på 5000 kvm, hvoraf godt 20 pct. vil være altaner eller terrasser — det mængden og antallet af disse, navnet stammer fra. De 32 boliger vil være fordelt på fire ejendomme med fælles gårdrum, og vil alle have adresse på den centrale Thomas B. Thriges Gade.

I Arkitektgruppen er adm. direktør Robin Feddern glad for at kunne bygge et større projekt i sin hjemby.

"Selvom vi har stået i spidsen for store byggerier i mere end 30 år, synes vi, at dette projekt er noget helt særligt, og vi glæder os over at kunne skabe lækkert nybyggeri midt i byen," lyder det i pressemeddelelsen.

Det bliver den lokale afdeling af Nybolig Projekt, der skal stå for salget af lejlighederne, hvor prisen vil ligge i spændet 3,3-6 mio. kr.

Arkitektgruppen øger indtjeningen og ser mod provinsen

Forsiden lige nu

Projektudbyder runder 160 mio. kr. i handler med Jem & Fix-ejendomme

Gennem 13 selskaber har den aarhusianske projektudbyder Blue Capital solgt ejendomme til Jem & Fix-kæden for 160 mio. kr. Selskabet køber aldrig projekter for egen regning, og den adm. direktør siger i et interview til EjendomsWatch, at netop den forretningsmodel forklarer en stor del af selskabets fremgang.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Nedenfor bringes en oversigt over de vigtigste historier i den forløbne uge, hvor endnu en milliardhandel blev en realitet, da Dades solgte Codanhuset i København, finske Capman købte Grundtvigs Hus, TK-direktør Frede Clausens afgang fik en dato og hotelkæden Radisson i et interview med EjendomsWatch fortalte om sine danske ambitioner.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier