Victoria Properties vil hente nye penge og investere i danske ejendomme

Selskabet, der for tiden blot er en tom børsskal, har fundet en plan for fremtiden.
AF RITZAU FINANS

Victoria Properties, der tidligere havde aktiviteter på ejendomsmarkedet i primært Tyskland, vil til at investere i danske ejendomme og pantebreve, og til det formål skal der bruges nye penge.

Derfor vil Victoria Properties i tredje kvartal 2017 gennemføre en rettet emission med fortegningsret for eksisterende aktionærer, så projektet kan blive skudt i gang.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen, Nasdaq Copenhagen, fredag eftermiddag.

I forbindelse med emissionen vil der blive afholdt en ekstraordinær generalforsamling, oplyser Victoria Properties, der i begyndelsen af 2017 blev handlet ganske betragteligt på børsen herhjemme, selv om der ikke var nogen aktiviteter tilbage i selskabet.

Victoria Properties gik ind i 2017 med en kurs på 3,01 kr., men på grund af den store interesse i starten af året, steg aktien voldsomt og toppede i 14,90 kr. den 25. januar.

Siden faldt interessen igen, og det samme gjorde aktien, men dog slet ikke tilbage til udgangspunktet.

Fredag er aktien uændret i 8,00 kr., og dermed er den fortsat steget 165,8 pct. siden årsskiftet.

Tom ejendomsaktie ryger til vejrs med nye folk i ejerkredsen 

Euroinvestor sælger alle aktier i Victoria Properties

Victoria Properties er tæt på at kunne lukke og slukke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også