EjendomsWatch

Dyre ejendomme røg uden om byggematadors familiefond

Selvom tre værdifuld ejendomme var testamenteret til byggematador Aage V. Jensens familiefond, havnede de efter hans død i en anden fond.

Foto: Julie Jessen-Petersen/Polfoto (arkiv)

Tre værdifulde bygninger i hovedstadsområdet havnede efter byggematador Aage V. Jensens død ikke i familiefonden Aage V. Jensen Family Foundation, selvom de var testamenteret dertil med tre levende børn og to af sin afdøde søsters børn som arvinger. Det skriver Berlingske Business.

I stedet havnede de tre ejendomme efter Aage V. Jensens død i 1986 i A.V.J Charity Foundation, hvor de fleste af Aage V. Jensens ejendomme, ifølge testamentet som Berlingske har set, var testamenteret til. Dermed går familien glip af millionværdier. Ifølge advokat Leif Skov, der i mange år har forvaltet byggematadorens fondskoncern, blev eksekutor ved Aage V. Jensens død i 1986. Ifølge ham ønskede Aage V. Jensen dog at minimere børnenes arv, da de arvede rigeligt i forvejen.

"Testamentet er oprettet for dansk notar, og problemet med ændringer er, at i så fald skulle Aage V. bevæge sig til Danmark for at underskrive nyt testamente hos notaren. Derfor samler man ofte ændringer af selve testamentet sammen og laver i mellemtiden i stedet enten tillæg til testamentet, afkaldserklæringer eller egentlige aftaler mellem parterne, som så lægges til grund bed bobehandling," siger Leif Skov til mediet.

Ifølge Berlingske er flere af Aage V. Jensens efterkommere først i 2015 blevet bekendt med familiefondens eksistens. Ifølge Leif Skov ønskede Aage V. Jensen ikke, at hans børn og børnebørn skulle have del i værdierne i fonden, som de sidste 30 år har udbetalt godt 50 mio. kr. Den udmelding ønsker efterkommerne dog at udfordre, fordi de ikke finder det dokumenteret, at de er skrevet ud af fonden.

Advokat tager til genmæle mod artikel om hemmelig familiefond

Advokat frygter skattesag i byggematadors fond  

Mere fra EjendomsWatch

Mogens de Linde nærmer sig mursten for 4 milliarder

Byggeselskab Mogens de Linde gik frem på driften i 2021, mens der blev barberet omkring en fjerdedel af top- såvel som bundlinje. Værdiopskrivninger sætter igen i år et markant aftryk på regnskabet fra det aarhusianske ejendomskoryfæ, der netop har sammensat en ny ledelse.

Her er de seneste tinglyste ejendomshandler

Københavnske City Apartment indtager med tocifret millionopkøb førstepladsen på dagens liste med 11 transaktioner. Listen bringes i samarbejde med dataplatformen Resights og omfatter seneste tinglyste ejendomshandler i Danmark på over 10 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier