EjendomsWatch

Detailinvestorer ser muligheder i lejelovsændringer

Regeringen vil give udlejerne ret til tidsbegrænsninger i erhvervslejemål. Det kan føre til større investeringslyst fra ejere af butikscentre.

Foto: PR

Regeringens ønske om tidsbegrænsninger af erhvervslejemål blev skudt ned i de politiske forhandlinger om en ny lejelov. Nu vil regeringen forsøge et comeback for bestemmelsen, når den fremlægger en ny 2025-plan. Det skriver Børsen.

"Det er fortsat vurderingen, at en bedre adgang til at indgå tidsbestemte erhvervslejeaftaler vil kunne have en positiv effekt på detailhandelsmarkedet. Det vurderes, at forslaget vil kunne bidrage til vækst og øget konkurrence, og at forslaget vil bidrage til at sikre flere investeringer i Danmark," skrev erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) i bemærkninger til lovforslaget, der blev vedtaget 8. december.

Unibail-Rodamco, et af Europas førende ejendomsselskaber, der sammen med Citycon ejer Fisketorvet i København, understreger, at en ændring af lejeloven vil føre til flere investeringer fra deres side. I et høringssvar skrev de, at tidsbegrænsede lejemål "vil betyde en øget konkurrence mellem udlejere og bedre udbud af butik til fordel for forbrugerne."

"Det er vores klare opfattelse, at den forøgede investeringslyst ikke kun gælder vores virksomhed, men en betydelig andel af aktørerne i ejendomsbranchen," lød høringssvaret, der også var underskrevet af Deas og Rødovre Centrum.

Storcenterkæmpe åbner for milliardhandel med Danica

Solidt indtjenende storcenter spår øget vækst i 2016 og 2017

Franskmænd tjener godt på Fisketorvet

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier