Ejendomsspekulant får meget mildere dom i ankesag

En kendt ejendomsspekulant får tirsdag en væsentligt mildere straf i Østre Landsret end i byretten.
Resultatet i Bagmandspolitiets sag mod Kenneth Schwartz Thomsen er betinget fængsel i to år og en bøde på 6,6 mio. kr.
I den oprindelige byretsdom fra Helsingør blev den 43-årige mand derimod idømt fem års ubetinget fængsel - og en bøde på 55,8 mio. kr.
Landsretten frifinder ham for skattesvindel i stort omfang.
Derimod er han skyldig i at have unddraget det offentlige afgifter på flere luksusbiler.
"Det er en rigtig afgørelse omkring skatterne," siger Thomsens forsvarer, advokat Lars Henriksen.
Han kalder forskellen fra byret til landsret for markant.
"Skattesagen burde aldrig have været rejst rent skatteretligt."
"Jeg håber, det er den sidste sag, vi ser fra Skats nu lukkede Økokrim-afdeling i Fredensborg," siger advokaten.
Afdelingen blev lukket i 2013 efter en intern undersøgelse.
Ankesag mod ejendomsspekulant starter i dag
Landsrettens dom indebærer også, at Thomsen nu får grønt lys til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder her eller i udlandet.
Retten har nemlig frifundet ham for Bagmandspolitiets påstand om, at han skulle frakendes retten til at lede virksomheder indtil videre.
Om unddragelse af registreringsafgift bemærker landsretten, at der ikke er tale om systematiske lovovertrædelser.
Kenneth Schwartz Thomsen blev over få år en stor spiller på ejendomsmarkedet.
Han begyndte med at købe fast ejendom i 1998, og det blev til mere og mere.
I tiden op til finanskrisen sad han på ejendomme for ca. 3 mia. kr. — og havde samtidig optaget store lån.
Alene Roskilde Bank lånte ham cirka 900 mio. kr.
Byrettens dom blev afsagt for mere end tre år siden, i september 2013.
Der er gået lang tid med at få landsrettens bedømmelse blandt andet på grund af sygemelding fra den tiltalte.
Lægeuddannet ejendomsinvestor idømt tre et halvt års fængsel
Millionbøde for skattesnyd med ejendomssalg
Sagsøgt Roskilde Bank-direktør afviser at lån til ejendomsspekulant var forkert