Adserballe & Knudsen-selskab bygger boliger på Thule-basen
A&K Greenland, et datterselskab til entreprenørselskabet Adserballe & Knudsen, skal i en totalentreprise til 128 mio. kroner ombygge en ældre ejendom til 50 store lejligheder. Ejendommen er ejet af det amerikanske luftvåben, skriver Licitationen.
"Fysisk kommer vi først i gang, når foråret vinder over vinteren i Grønland i maj måned, men vi starter nu med projekteringen og de mange forberedelser," siger Niels Laursen, direktør fra A&K Greenland, til Licitationen.
Ejendommen er opført i 1960’erne, Den skal totalrenoveres både indvendigt og udvendigt samt udvides til godt 2800 kvm.
Bygherren er det amerikanske forsvars indkøbsorganisation, og A&K Greenland løser totalentreprisen i samarbejde med sine grønlandske samarbejdspartnere, arkitektfirmaet Masanti i Nuuk samt rådgivervirksomheden Hollingsworth-Pack Corporation.
Aarsleff-topchef: Tab af kæmpe kontrakt i Thule overrasker