Medie: Nrep vil overtage dansk ejendomsfond for 8 mia. kr.

Den opkøbsivrige ejendomsforvalter Nrep, der råder over aktiver for 130 mia. kr., er på vej til at udvide butikken nok engang. Denne gang med en overtagelse for omkring 8 mia. kr. af fonden Commercial Real Estate Denmark, hvor flere danske pensionsselskaber er medinvestorer, skriver Insidebusiness.
En model går på en samlet overtagelse og et efterfølgende salg af enkeltdele, fremgår det.
”Der mangler således kun få detaljer, før handlen sandsynligvis kan blive annonceret inden for få uger,” skriver mediet, der også oplyser, at et salg skal være igangsat bag om ryggen på den nuværende forvalter af fonden, Fokus Asset Management, som ved et salg risikerer at miste en tredjedel af sit forretningsomgang.
Fonden kan føre sin historie tilbage til det hedengangne Aberdeen Asset Management, der i dag bærer navnet Abrdn og som netop var fundamentet for, at den daværende landechef Tonny Nielsen gik solo og etablerede Fokus Asset Management, hvilket EjendomsWatch tidligere har beskrevet.
Nrep ønsker ikke over for Insidebusiness at kommentere et eventuelt køb af fonden, men slår fast, at opkøbsinteressen trods mere usikre markeder fortsat er til stede.
Nrep skal udvikle fremtidens byer
Fokus-boss varsler flere opkøb efter svensk entre: ”Næste skridt er Finland”
Relaterede artikler:
Nrep skal udvikle fremtidens byer
For abonnenter
Nrep-direktør gør klar til mere usikre tider
For abonnenter