EjendomsWatch

Klumme: Huslejeloft skader ejendomsbranche og dansk økonomi

Selv om regeringens indgreb mod huslejestigninger er rettet mod boliger, kan det ramme hele ejendomsbranchen. Indgrebet er blot det seneste mod ejendomssektoren, og vi risikerer at skræmme udenlandske investorer væk til skade for dansk økonomi, skriver Martin Kibsgaard Jensen, adm. direktør for Blue Capital, i denne klumme.

Foto: PR / Blue Capital

For snart tre uger siden aftalte S-regeringen med støttepartierne SF, Radikale og Enhedslisten et loft på 4 procent for huslejestigninger de kommende to år. Indgrebet skal beskytte lejere mod den højeste inflation i 40 år og gælder for nyere eller istandsatte boliger. Derimod kommer indgrebet ikke til at omfatte erhvervslejemål, f.eks. butikslokaler.

Derfor kunne vi egentlig være ganske tilfredse i Blue Capital. Vi har siden 2010 udbudt næsten 100 ejendomsprojekter med butikslejemål, og vi har flere projekter på tegnebrættet. Indgrebet gør vores projekter relativt set mere attraktive for investorer, fordi investeringer i erhvervslejemål de næste to år får en ekstra fordel frem for investeringer i udlejningsboliger, der bliver ramt af indgrebet.

Benspænd for branche

Ikke desto mindre vurderer vi indgrebet som ret problematisk. Det kan nemlig både skade hele ejendomsbranchen og undergrave nogle af de retsprincipper, som hele vores økonomiske system – og dermed vores velstand og velfærd – bygger på.

Med indgrebet sætter staten private aftaler – lejekontrakter indgået mellem udlejere og lejere – ud af kraft. Den slags oplever vi heldigvis kun yderst sjældent i et retssamfund som det danske. Flere organisationer har peget på, at der kan være tale om ekspropriation – staten forhindrer udlejerne i at få indtægter, som de ifølge lejeaftalerne er berettigede til.

Dermed påfører staten udlejerne et betragteligt værditab, som kan udgøre 2 mia. kr. jf. dækningen på EjendomsWatch. Og helt almindelige danskere er såmænd blandt udlejerne, fordi deres pensionsselskaber har investeret i boligejendomme.

Til gene for dansk økonomi

Desuden risikerer vi, at hele ejendomsbranchen bliver ramt. Gennem adskillige år – og under skiftende regeringer – er det lykkedes at få gjort Danmark til et attraktivt sted at investere i fast ejendom, og vi har indtil nu trukket talrige udenlandske investorer til. Derfor er der de seneste år blevet renoveret boliger og ikke mindst bygget nyt og klimavenligt for mange, mange milliarder, såvel boliger som erhvervsejendomme. Til stor fordel for helt almindelige danskere, for beskæftigelsen i byggefagene og for hele vores samfund.

Nu bliver udviklingen imidlertid sat i bakgear. Det bliver mindre attraktivt at investere i danske boliger – og måske værst af alt: Investorer og udlejere kan ikke længere regne med de kontrakter, de indgår i Danmark.

Det er værd at bemærke, at indgrebet er det tredje på blot to-tre år. Først gjorde det såkaldte Blackstone-indgreb det mindre attraktivt at investere i at renovere ældre boliger, siden landede en del af milliardregningen for Arne-pension af uransagelige grunde hos ejendomsbranchen (som fremrykket skat på mulige værdistigninger).

Med indgrebet må mantraet om, at investering i fast ejendom beskytter mod inflation, tages op til revision. Mantraet gælder således alene for erhvervsejendomme, men ikke længere for alle typer fast ejendom.

Farligt hastværk

Den politiske aftale omfatter titusindvis af boliger, den balancerer på kanten af ekspropriation, og den kan skade både ejendomsbranchen og den samlede, danske økonomi. Men alligevel vil regeringen – som omtalt af EjendomsWatch – haste forslaget igennem Folketinget. Altså uden f.eks. den normale, grundige høringsproces, som ellers er et vigtigt element i vores demokrati. Høringsforløbet sikrer mod fejl og skavanker i nye love, fordi eksperter, virksomheder og organisationer kan nå at fremlægge beregninger, analyser og vurderinger.

Hastværk er som bekendt lastværk, og at loven skal hastes igennem, er ekstra ærgerligt at se kort efter forløbet med varmechecken. Den skulle hjælpe danskere, der blev ramt af voldsomme stigninger i prisen på naturgas. Men som pressen flittigt har kunnet skildre, er checken landet hos millionærer, hos borgmestre, hos studerende med minimalt varmeforbrug og i husstande uden naturgas. Til gengæld må mange husstande med naturgas i stedet spejde forgæves efter checken på grund af administrativt bøvl og forviklinger.

Endelig kan rimeligheden i det midlertidige lejeloft for boliger diskuteres. Den nuværende lov med lejestigninger efter inflationen blev vedtaget med støtte fra udlejere og lejere, og loven erstattede regler med f.eks. trappeleje med årlige stigninger, typisk på 3 procent. Efter lovændringen i 2015 har inflationen de fleste år været markant under 3 procent, og derfor har lejerne i årevis haft fordel af loven.

Internt notat: Lejeloft kan koste udlejere milliarder

Pensionskasse forventer at tabe op mod 300 mio. kr. på huslejeindgreb

Klumme: Nettoprisindeks, bolighajer og spekulanter

Klumme: Debatten om huslejeloft viser at branchen er en brik i en værdipolitisk kamp

Mere fra EjendomsWatch

Hans lån væltede Roskilde Bank

Et kæmpetab på udlån til ejendomsmatadoren Kenneth Schwartz Thomsen var en af hovedårsagerne til, at Roskilde Bank gik konkurs. Banken selv var dog aktivt medvirkende til at forstørre problemerne, fortæller den fallerede ejendomsinvestor, der for første gang giver sit syn på, hvad der skete op til krakket.

Roskilde Bank-boss dømt til at betale 231 millioner

Højesteret har med dom sat endeligt punktum i et langstrakt sagsforløb om erstatningsansvaret for krakket i Roskilde Bank tilbage i 2008. Bankens tidligere direktør, Niels Valentin Hansen, er dømt til at betale erstatning, mens bestyrelsesmedlemmer frifindes.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier