EjendomsWatch

Klumme: Offentlig-privat bygherremodel baner vejen for social bæredygtighed

To et halvt år efter, at det blev muligt for en privat aktør at være bygherre på et alment byggeri gennem den såkaldte delegerede bygherremodel, viser resultaterne sig: Vi får flere blandede byer til gavn for alle, lyder det fra partner i KHR Architecture i denne klumme.

Foto: PR / KHR Architecture

Indtil den 1. januar 2020 blokerede almenboligloven formelt for et samarbejde mellem en boligorganisation og en privat part, der ønskede at opføre blandet byggeri. Det har en lovændring heldigvis lavet om på, så en privat aktør i dag kan være bygherre på alment byggeri. Den offentlige boligorganisation behøver ikke at have skøde på ejendommen undervejs i byggeprocessen, selvom projektet er fælles i en såkaldt delegeret bygherremodel.

Og tak for det.

Den delegerede bygherremodel er nemlig med til at bane vejen for, at vi får mere blandede byer til gavn for os alle. Ved at blande private og almene boliger undgår vi ghettodannelse og skaber et bedre afsæt for et socialt bæredygtigt boligområde, hvor mennesker på tværs af livsstadie og økonomisk formåen bor side om side. Det afsæt har vi som arkitekter et ansvar for at understørre bedst muligt med arkitektur, der tilgodeser forskellige og skiftende behov, og sikrer, at fællesskaber naturligt blomstrer.

Det er bevist, at det helt nære miljø har en stor betydning for menneskers trivsel, og her er de alment-private projekter ganske enkelt en unik mulighed for på en helt naturlig måde at skabe en god diversitet i beboersammensætningen.

Den sociale bæredygtighed, som det baner vejen for, er samtidig med til at understøtte projekternes økonomiske og miljømæssige bæredygtighed. Et socialt bæredygtigt projekt resulterer nemlig i mindre udskiftning i lejere/ejere, mindre behov for renovering og ultimativt en længere bygningslevetid.

Ghettodannelsen i nogle af de boligbyggerier, der i 60’erne og 70’erne blev bygget som moderne, attraktive familieboliger, er et eksempel på, hvor vigtig den sociale bæredygtighed er – både på et menneskeligt plan og for miljøet. Bygningers livstid er et af de helt afgørende parametre, når vi skal opgøre deres bæredygtighed, og skal de rives ned 50 år efter, de er opført, så vælter regnskabet meget hurtigt.

Den delegerede bygherremodel i praksis

Allerede før lovændringen blev der opført mange byggerier med en delegeret bygherremodel, men uden at der var lovhjemmel for det. Paragraf 116 skal sikre et fornuftigt lovgrundlag, og dermed mere af det efterspurgte, almene byggeri.

Almenboliglovens paragraf 116 om samarbejde mellem almene boligorganisationer og private parter kan dog kun bruges, hvis samarbejdet mellem boligorganisationen og den private udvikler er nødvendigt for etablering af boligerne og under forudsætning af, at boligorganisationen ikke løber unødige risici.

Det er kommunalbestyrelsen, der skal vurdere, om de forhold gør sig gældende: Er der et behov for almene boliger i det givne område – måske endda krav om det i lokalplanen? Har den almene boligorganisation alternative muligheder for at finde en grund? I forhold til risici, skal den private udvikler i en delegeret bygherremodel naturligvis overholde almenboligloven og kunne blive holdt ansvarlig for de opgaver, der overdrages fra boligorganisationen.

Det siger sig selv, at man som privat udvikler og almen boligorganisation kommer med to forskellige afsæt, og derfor er det virkelig vigtigt, at man bruger tid på at forventningsafstemme, inden man sætter projektet i gang og gerne allierer sig med en erfaren rådgiver. Så er fundamentet til gengæld lagt for flere boligprojekter, der gør vores samfund bedre og mere bæredygtige.

Hos KHR glæder vi os lige nu til at tage hul på et boligprojekt i Kregme, der netop skal opføres i en delegeret bygherremodel.

I vores vinderforslag har vi valgt en 50-50 fordeling mellem private og almene boliger og en tæt integration af de sårbare grupper, hvor kommunen har 100 procent anvisningsret. Det kombineres med en overbevisende plan og gedigen arkitektur, hvor folk føler sig hjemme, så vi skaber stærkt afsæt for et mangfoldigt og socialt bæredygtigt boligområde.

Ejendomsudvikler overtager 20.000 kvm stor københavnergrund

”Historisk” og ”banebrydende”: Aftale skal sikre 40 pct. almene boliger i København

Odense skrotter shoppingcenter i milliardklassen – satser på boliger i stedet

Casa planlægger ny bæredygtig bydel ved Aarhus

Mere fra EjendomsWatch

Hans lån væltede Roskilde Bank

Et kæmpetab på udlån til ejendomsmatadoren Kenneth Schwartz Thomsen var en af hovedårsagerne til, at Roskilde Bank gik konkurs. Banken selv var dog aktivt medvirkende til at forstørre problemerne, fortæller den fallerede ejendomsinvestor, der for første gang giver sit syn på, hvad der skete op til krakket.

Roskilde Bank-boss dømt til at betale 231 millioner

Højesteret har med dom sat endeligt punktum i et langstrakt sagsforløb om erstatningsansvaret for krakket i Roskilde Bank tilbage i 2008. Bankens tidligere direktør, Niels Valentin Hansen, er dømt til at betale erstatning, mens bestyrelsesmedlemmer frifindes.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier