EjendomsWatch

Finanstilsynet med løftet pegefinger: Alternative fonde vildleder investorer

Selvom de fleste alternative investeringsfonde ikke er under tilsyn af Finanstilsynet, men blot registreret hos den statslige myndighed, giver en del forvaltere indtryk af høj investorbeskyttelse. Det får nu tilsynet til at sende en advarsel afsted.

Sean Hove, underdirektør i Finanstilsynet og chef for kontoret for investorbeskyttelse.

Som investor skal man være på vagt, når man smider sine penge i en af de alternative investeringsfonde (aif), der bliver flere og flere af i disse år. Advarslen kommer fra Finanstilsynet, hvis navn ikke i sig selv yder nogen nævneværdig investorbeskyttelse, selvom visse forvaltere giver indtryk af netop det, skriver Børsen.

En registrering hos tilsynet er således ikke nok til at blive reguleret, overvåget og kvalitetssikret. Her skal der en godkendelse til, hvilket kun 43 danske forvaltere er i dag – det samme tal som i 2017. I dag er der imidlertid 222 registrerede forvaltere mod bare 103 for fem år siden.

”Vi har set eksempler på, at nogle skrev, at de havde tilladelse, og at de var under løbende tilsyn, så man som investor fik indtryk af, at der var særlige investorbeskyttelsesregler, der gjorde, at man skulle vælge netop den aif frem for andre,” fortæller Sean Hove, underdirektør i Finanstilsynet og chef for kontoret for investorbeskyttelse.

I det øjeblik, en forvalters fonde når en vis volumen, er det et lovkrav at indhente en tilladelse hos Finanstilsynet.

Hele tilsynets pressemeddelelse kan ses via dette link.

Tilsyn advarer banker mod ejendomsfinansiering

Trods underskud, påbud og likviditetskrise: Roof-topchef øjner ”en god løsning”

Finanstilsynet advarer investorer mod alternative investeringsfonde

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier