EjendomsWatch

Fields-ejer frasælger tre storcentre

I en milliardhandel har den norske storcenter-koncern Steen & Strøm, der bl.a. står bag Fields i Danmark, afhændet tre norske storcentre.

Foto: Rune Aarestrup Pedersen/JPA

Den norske storcenterejer Steen & Strøm skærer porteføljen af storcentre til og frasælger tre centre i Norge, oplyser selskabet i en børsmelding.

Det drejer sig om Gulskogen Senter i Drammen, Arkaden i Stavanger og Maxi Storsenter i Hamar.

Prisen for de tre løber op i 2,9 mia. norske kr. - det svarer til godt to mia. kr.

Ifølge selskabet skal frasalget gøre selskabet mere robust og rette fokus på aktiviteterne i de større byer i Skandinavien.

”Indtægterne fra salget gør os i stand til at fastholde en stærk finansiel position og styrke vores fremtidige investeringskapacitet,” siger Marie Caniac, adm. direktør i Steen & Strøm.

Køberne af to centre er Aurora Eiendom, mens Maxi Storsenter sælges til et nystiftet ejendomsselskab, fremgår det.

I Danmark driver Steen & Strøm bl.a. Fields i København og Bruuns Galleri i Aarhus.

Steen & Strøm ejes af den hollandske pensionsfond APG (43,9 pct.) og den franske shoppingcenter-koncern Klépierre (56,1 pct.).

(Denne artikel er leveret i samarbejde med vores søstermedie DetailWatch.)

Odense skrotter shoppingcenter i milliardklassen – satser på boliger i stedet

”Det er jo meget godt”: Shoppingcenterejer tjener halv milliard trods tvangslukninger

Blackrock vil sælge Næstved Storcenter

Ejer af Field’s og Bruuns Galleri sluger endnu et omsætningsfald


Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier