EjendomsWatch

Danmark fører an i logistikopsving: Udlændinge udvider geografisk fokus

Logistiksektoren oplever rekordhøj efterspørgsel fra lejere og investorer i kølvandet på coronapandemien, viser ny analyse. Danmark er et af de europæiske markeder med den laveste tomgang, hvilket ifølge erhvervsmægler får internationale investorer til at ændre strategi.

Foto: PR / Nordicals

Hvis man er på jagt efter ledige logistikkvadratmeter, så er der ikke meget at komme efter i Danmark. Det manglende udbud er del af en europæisk tendens, hvor øget e-handel og virksomheders ønske om at nedbringe leveringstiden har ført til rekordhøj efterspørgsel.

Det skriver erhvervsmægleren Nordical på baggrund af en analyse foretaget af samarbejdspartneren Savills.

I løbet af sidste år faldt tomgangsprocenten inden for logistik på tværs af Europa fra 5,1 til et rekordlavt gennemsnit på 3,5 pct., og endnu mere markant er udviklingen på dansk jord; her er man således helt nede på et niveau omkring 1,4 pct.

”I Danmark kan vi i de største byer genkende samme tendens ved en massiv efterspørgsel og et meget begrænset udbud, hvilket kun er blevet endnu mere udtalt det seneste år,” lyder det i meddelelsen fra Nordicals.

Den øgede aktivitet har medført stigende lejeniveauer og faldende afkast, og lige knap halvdelen (46 pct.) af de europæiske virksomheder, som medvirker i analysen, regner med at udvide lagerarealet i indeværende år.

Coronapandemien har ifølge Nordicals medvirket til, at ”value-add investorerne i stigende omfang fået øjnene op for europæiske logistikfaciliteter på sekundære lokationer.”

”I Danmark ser vi tilsvarende, at flere udenlandske investorer begynder at udvide deres geografiske fokus for at finde mulige logistikfaciliteter. Det er især uden for landets største byer, at der kan findes ældre og utidssvarende logistikfaciliteter med udviklingspotentiale,” hedder det.

I forhold til det fem-årige snit steg de europæiske logistikinvesteringer med 79 pct. i løbet af det forgangne år og landede på 62 mia. euro svarende til ca. 460 mia. kr.

Savills IM fortsætter opkøb af danske Rema-butikker

Danmark størst i Norden hos Savills – optimistisk chef varsler snarlig boligdebut

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 26: Over for gult

Med dagens Tour de France-start i København viser hovedstaden endnu engang sin status som en international by. Ikke så sært, at udenlandske investorer stadig gerne vil have del i værdierne, også selvom de måske tager et dyk for en tid.

Trængt boligfond må alligevel skride til salg

Frederiksberg Boligfond er stadig i så sårbar økonomisk situation, at der skal skaffes penge via ejendomssalg – præcist det, der i 2018 udløste folkelige protester, da Blackstone var udset som køber.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier