EjendomsWatch

Hines får Nike som lejer: Åbner flagskibsbutik i København

Amerikanske Hines byder velkommen til det globale sportsbrand Nike, der rykker ind i det såkaldte Trinity Quarter tæt på Rundetårn. Det er det amerikanske brands første butik i landet.

Butikken i København bliver Nikes første siden coronapandemien ramte verden. | Foto: PR

Det globale amerikanske sportsbrand Nike har underskrevet sin første lejeaftale i Danmark – på 725 kvadratmeter i Købmagergade 44A i København tæt på Rundetårn.

Kontrakten er indgået med ejendomsselskabet Hines, som ejer lokalerne. Det er Nikes første butiksåbning i Danmark, og samtidig er det også sportsbrandets første butiksåbning, siden pandemien ramte verden.

“Vi ser virkelig frem at åbne vores første Nike-butik i Danmark på en så prominent handelsgade i København. Hines’ vision og engagement i at skabe en unik destination har været en vigtig faktor i vores beslutning, da vi valgte disse lokaler,” udtaler Tomer Czapnik, adm. direktør for Nike NSP hos den globale detailkoncern Fox Group.

Fox Group har været operatør for Nike-butikker siden 2015 med franchiserettigheder i 15 europæiske lande, Israel og Canada. Fox Group er også operatør for det danske mærke Flying Tiger og har mere end 1.000 butikker verden over.

Den brandede Nike-butik i København bliver en del af The Trinity Quarter, som Hines købte i 2018. Siden da har Hines arbejdet på en ombygning af lokalerne, der tidligere har været brugt som undervisningslokaler af Københavns Universitet.

Kvarteret bliver en blanding af detailbutikker, et hotel og lejligheder, som ventes at åbne til september.

”Når Nike vælger at deres nye butik skal ligge netop her, ser vi det også som et klart signal om, at de stærkeste brands stadig har appetit på prominente placeringer i Europas detailgader. En dynamik vi også kan mærke andre steder i vores portefølje,” siger Paul White, der er senior managing director for Hines European Value Fund.

(Denne artikel er et uddrag fra vores søstermedie DetailWatch.)

Hines ekspanderer på det danske marked med særlig strategi

Amerikansk investor trapper op i Danmark: ”København har virkelig været udbyttefuldt”

James Robson fra Hines: ”Du er nødt til at forstå det lokale marked”

Fem strøgejendomme i København solgt for 880 mio. kr.

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 26: Over for gult

Med dagens Tour de France-start i København viser hovedstaden endnu engang sin status som en international by. Ikke så sært, at udenlandske investorer stadig gerne vil have del i værdierne, også selvom de måske tager et dyk for en tid.

Trængt boligfond må alligevel skride til salg

Frederiksberg Boligfond er stadig i så sårbar økonomisk situation, at der skal skaffes penge via ejendomssalg – præcist det, der i 2018 udløste folkelige protester, da Blackstone var udset som køber.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier