
Småt er godt, hvis man skal tro Koncentons investeringsstrategi. Den aarhusianske projektudbyder og ejendomsinvestor vil således i første omgang skyde knap 1 mia. kr. i såkaldte mikroboliger i landets største byer gennem en nyetableret fond, skriver Børsen.
Konkret vil Koncenton over de kommende år investere i ejendomme i de 20 største danske studiebyer, og det er ambitionen, at disse opkøb skal føre til omkring 500 mikroboliger. Det første byggeprojekt forventes igangsat i år, og der forventes et afkast på 8-8,5 pct.
Peter Krogsgaard Jørgensen, adm. direktør hos Koncenton, beretter om en voksende efterspørgsel på små, centralt placerede boliger, "og det markedspotentiale vil vi ramme," forklarer han om konceptet, der har fået navnet 'Simple living', der også inkluderer mindre familieboliger.
"Vi er jo ikke de eneste, der har set den her trend, men hvis vi tør at satse tungt på det som de første, så har vi også et forspring i forhold til konkurrenterne, og det skal gøre det til en god investering," siger Peter Krogsgaard Jørgensen, der sammen med Koncenton købte ejendomme for 5 mia. kr. sidste år.
Koncenton og KPC i samarbejde om 133 nye boliger i Glostrup – flere projekter er på vej
Koncenton køber 240 boliger i Odense af AG Gruppen
Koncenton afviser rekordhøjt købstilbud på sin samlede ejendomsportefølje