EjendomsWatch

Løgne fælder formand for 3F, Pensiondanmark og arbejderbank

Per Christensen forlader formandsposten i fagforbundet 3F efter afsløringer om hans dobbeltliv. Tilknyttede poster ryger med i faldet.

Nu tidligere formand for 3F og snart også ex-formand i Pensiondanmark og Arbejdernes Landsbank Per Christensen har på Facebook beklaget at have løjet i årevis. | Foto: Jens Dresling

3F og Per Christensen har tirsdag indgået aftale om, at Per Christensen træder tilbage som formand for fagforbundet.

Det oplyser 3F i en pressemeddelelse. Aftalen er indgået samme dag, som Per Christensen har forklaret sig over for 3F's hovedbestyrelse efter afsløringer om den nu tidligere formands dobbeltliv.

Fratrædelsen sker ifølge 3F efter gensidig aftale mellem fagforbundets ledelse og Per Christensen.

Aftalen kommer, efter at B.T. i sidste uge afslørede, at Per Christensen i årevis har ført et hemmeligt dobbeltliv med flere familier.

Blandt andet har han i to omgange haft et forhold til to kvinder samtidig, uden at kvinderne og deres familier kendte til hans dobbeltliv.

På grund af sagen har 3F's ledelse og Per Christensen været enige om, at det er bedst for alle parter, at han stopper i 3F.

Næstformanden i 3F, Tina Christensen, udtaler, at der altid skal være endda meget stor tillid til den person, der står i spidsen for 3F.

"Måske var det engang sådan, at man kunne skille privatliv og arbejdsliv, når man var en fremtrædende figur."

"Det kan man ikke, når det vedrører forhold af en karakter som i den aktuelle situation."

"Det har både vi og Per Christensen erkendt, og derfor stopper han nu som formand i gensidig forståelse," siger Tina Christensen i pressemeddelelsen.

Per Christensen har været formand for 3F siden 2013. Før det har han over en længere årrække haft andre poster i fagforbundet.

"Vi skylder Per Christensen en meget stor tak for hans engagement og de mange sejre, han har været hovedmanden bag."

"Per har i næsten 40 år været en stærk og meget dygtig tillidsvalgt, der har været populær og vellidt blandt både de 265.000 kolleger og samarbejdspartnere," siger Tina Christensen.

På et pressemøde tirsdag fortæller næstformanden, at hun ifølge 3F's vedtægter vil blive konstitueret som formand. Med andre ord står hun til at blive 3F's nye formand, indtil der igen skal stemmes om formandsposten.

Tina Christensen ved endnu ikke, om hun vil gå efter at blive permanent formand, siger hun.

Gennem sin formandspost i 3F er Per Christensen bestyrelsesformand i både Arbejdernes Landsbank og Pensiondanmark.

Det hænger sammen med, at 3F er medejer af de to virksomheder.

Til B.T. fortæller 3F, at Per Christensen også fratræder sine bestyrelsesposter i de to virksomheder, som han altså har haft i kraft af sin 3F-post.

Pensiondanmark-direktør: Amager Fælled-sag afslører principielt problem

Pensiondanmark udvikler "gastronomisk campus" i København til 1 mia. kr.

Pensiondanmark satser milliarder på genbrugsbyggeri 

Mere fra EjendomsWatch

Fratrådt direktør modtager penge fra ombrust ejendomsfond resten af sit liv

FINGRENE I FONDSMIDLER: Advokat er sikret livsvarige udbetalinger på over 200.000 kr. årligt fra Drost Fonden, hvor han er tidligere direktør og formand. ”Et latterligt lille beløb i forhold til mit arbejde,” siger han. Erhvervsstyrelsen har bedt om en redegørelse fra fonden, der over for EjendomsWatch kalder det en ”almindelig” pensionsaftale.

Proptech oplever butikker tøve over for nye digitale løsninger

Detailbranchen bør få øjnene op for nye tech-løsninger, der kan højne serviceniveauet og øge salget i de fysiske butikker. Sådan lyder det fra Mette Hjerrild Holm, der står i spidsen for et projekt i Lyngby, der de seneste par år har forsøgt at knytte bånd mellem traditionsbundne detailbutikker og unge tech-startups.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier