
Den tyske kapitalforvalter Patrizia har – som EjendomsWatch omtalte i sidste uge – købt 1186 studieboliger i Danmark. Det markerer et nyt strategisk fokus – og samtidig varsler Patrizia flere opkøb i indeværende år, skriver Børsen.
"Det her er vores første investering i Danmark, som er målrettet et bestemt alderssegment. Vi har gjort det i mange år andre steder i Europa, men nu kommer vi til at kigge mere i aldersspecifikke boformer på det danske marked, som bl.a. også omfatter seniorboliger," siger Louise Hertz, landechef i Patrizia, til Børsen.
Hun pointerer, at behovet til ens bolig ændrer sig med alderen, og derfor skal investeringerne skræddersys til de forskellige aldersgrupper.
Opkøbet blev gennemført fra den paneuropæiske private equity-ejendomsinvestor Deutsche Finance International, DFI.
En fond under DFI begyndte at opbygge porteføljen i Danmark i 2018 under navnet Blækhus.
De 1186 studieboliger rummer 40.500 kvm fordelt på syv ejendomme i København og Aarhus.
Patrizia køber studieboliger for over 2 mia. kr.
Patrizia opruster med chef i København
Forsinkelse på Patrizia-projekt udløser tocifret millionunderskud hos fynsk udvikler