
Lejer bliver til ejer i en centralt beliggende kontorejendom centralt i Odense.
Det er kontorfællesskabet Coworking Plus, der som omtalt af EjendomsWatch i december overtager den for 52,5 mio. kr. af kapitalforvalteren M7 Real Estate.
"Salgsprocessen tog nogle måneder, inden køber og sælger fandt hinanden. Hele vejen har vi oplevet en god, konstruktiv dialog, og vi takker både køber og Colliers for et godt forløb, som i sidste ende resulterede i salget," siger Mikkel Mikkelsen, landechef hos M7 Real Estate, i en pressemeddelelse fra mægleren Colliers.
Ejendommen er opført i 1915 til den gamle fynske knallert- og cykelfabrikant SCO, men har også i nyere tid huset TDC og Vester Kopi, fremgår det.
Det meste af stuen samt de to øverste etager er i dag udlejet til Coworking Plus på en længerevarende lejekontrakt.
"Der er god efterspørgsel efter brugerejendomme som den her, og det gælder også velbeliggende investeringsejendomme. Vi har et agilt og købestærkt marked og fortsat fornuftige lånevilkår, så vi oplever generelt, at efterspørgslen er stor – faktisk større end udbuddet," udtaler Mathias Grønning, der er erhvervsmægler hos Colliers i Odense.
Udover Colliers har også Accura rådgivet M7 Real Estate, mens køber er blevet rådgivet af Fokus Advokater.
Koncenton køber 240 boliger i Odense af AG Gruppen
Fynsk ejendomsselskab vil udvikle 19 boliger i Odense
Industriens Pension opfører grønne boliger i ny Odense-bydel
Nrep-profil lægger fra land med milliardkøb: Kapital og lokal forankring gjorde forskellen