EjendomsWatch

Finsk kapitalforvalter sælger 13 ejendomme i København

Capman har solgt en knap 8000 kvm ejendom til Copi, samt yderligere 12 ejendomme på i alt 33.000 kvm, hvor køber ikke er oplyst.

Vesterbrogade 80 i København er i slutningen af december solgt til Copi. | Foto: PR / Capman

Capman Nordic Real Estate Fund, en ejendomsfond under den finske kapitalforvalter Capman, har frasolgt 13 ejendomme i København. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om Vesterbrogade 80 i København, der er en 7955 kvm ejendom med blandet bolig og erhverv, som Capman købte for 156 mio. kr. i 2015. Ejendommen er solgt i slutningen af december til Copi, oplyser kapitalforvalteren.

Derudover har Capman i slutningen af oktober solgt yderligere 12 ejendomme med 186 boligenheder og et samlet udlejningsareal på 33.070 kvm. Køber er ikke oplyst.

"Vi er meget tilfredse med præstationen af vores første value-add ejendomsfond, og disse seneste transaktioner viser effektiviteten af vores tilgang. Vi har med succes gennemført en værdiskabende strategi på velbeliggende boligejendomme i Københavnsområdet for at bringe aktiverne tættere på en kerneafkastprofil," udtaler Mika Matikainen, managing partner i Capman Real Estate.

"Vi takker vores investorer, som har vist deres tillid til vores team, mens vi arbejder på at afslutte fonden," fortsætter han.

Foruden de 13 ejendomme i København har Capman Nordic Real Estate Fund i december indgået en bindende aftale om salget af endnu en ejendom i Sverige, som forventes at blive lukket i løbet af de kommende måneder.

Når alle aftaler er gennemført, vil ejendomsfonden have fire tilbageværende aktiver i Danmark og Sverige.

Capman runder 20 mia. kr. i ejendomme under forvaltning og skifter ud i ledelsen

Capman etablerer milliardstor nordisk ejendomsfond 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 25: Sommernerver

Rentestigninger og øget inflation smitter også af på ejendomsmarkedet, og i ugens løb har flere vægtige aktører i branchen forsøgt at mane til besindighed. Ingen grund til panik, endnu i hvert fald.

Medie: Nervøse investorer sår tvivl om milliardhandler

To konkrete ejendomshandler til flere milliarder risikerer ifølge mediet Insidebusiness at falde på gulvet, efter at en række danske og udenlandske investorer har gransket aktiverne og fundet prisen alt for høj i et økonomisk klima præget af usikkerhed og nervøsitet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier