EjendomsWatch

LLO om udlejeres afvisning af danskere: "Det er noget svineri"

En del udlejere spekulerer i at leje ud til udlændinge for at omgå huslejeregler, lyder det fra Lejernes Landsorganisation. Chefjurist kalder fænomenet, hvor danskere bliver afvist som lejere på grund af deres nationalitet, for "noget svineri".

Specielt i hovedstaden er der rift om lejeboligerne. | Foto: PR / Martin Heiberg

Efterspørgslen på især københavnske lejeboliger er høj, ofte er huslejen det samme, og visse udlejere vælger ligefrem at afvise danskere for at minimere risikoen for en tur i huslejenævnet. Det skriver Børsen.

Hos Lejernes Landsorganisation (LLO) kalder chefjurist Anders Svendsen over for avisen denne form for spekulation for "noget svineri," og han mener, at "det bør få alarmklokkerne til at ringe, hvis en udlejer er så bange for huslejenævnet."

Hvor udbredt problemet er, har LLO ingen tal på, men hos Housing Denmark, der beskriver sig selv som "Danmarks største boligformidler" oplever direktør Steen Lundsfryd ikke særlige krav om lejernes nationalitet som en generel tendens. Selskabet går dog ikke ind og blander sig i den enkelte udlejers valg af lejer.

Hos virksomheden Rent Hero, der fører sager for udenlandske lejere, oplever medstifter og direktør Alex Dagil det som meget udbredt, at udlejere opkræver en højere leje, end de må, for netop denne gruppe. Ofte er der tale om et beløb på 3000-4000 kr., fortæller Alex Dagil, der selv har prøvet at blive afvist af en udlejer på grund af sit danske pas.

PKA tvunget til at betale tilbage til lejere

Lejer-talerør: "Befolkningen vil have klimaforbedringer, og det vil lejerne også"

Ny analyse afblæser frygt for overudbud af københavnske lejeboliger 

Mere fra EjendomsWatch

Heimstaden efter milliardhandel: "Vi køber med et evighedsperspektiv"

Heimstaden, som netop har opkøbt svenske Akelius’ boligejendomme i Tyskland, Sverige og Danmark for ca. 68 mia. kr., har indgået handlen af flere grunde, siger investeringsdirektør Christian Fladeland – blandt andet for at vækste i København. En trussel om tvangssalg i Berlin tror han ikke på.

Aarhusiansk bygherre sælger kontortårne på 11 etager til pensionsselskab

Industriens Pension investerer i første etape af erhvervsbyggeriet Byporten i det vestlige Aarhus og køber kontortårne på over 14.000 kvm af det lokale selskab Dansk Erhvervsprojekt. Når det færdige projekt er afleveret, går man i gang med de resterende etaper i den nordlige del af området, fortæller direktør til EjendomsWatch. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier