
Samtlige byggegrunde i byudviklingsprojektet Nærheden ved Hedehusene vest for København er nu solgt. Det skriver udviklingsselskabet bag projektet i en pressemeddelelse.
Det sidste byggeareal på det i alt 65 hektar store område i Høje-Taastrup Kommune blev i sidste uge solgt til selskabet Home.Earth, der blev etableret tilbage i foråret, og som har Nrep som partner.
Nærheden blev lanceret for otte år siden af Høje-Taastrup Kommune og Realdania By & Byg. Bydelen forventes færdigudviklet om 7-8 år, hvor der vil være opført omkring 3200 ejer-, leje- og andelsboliger.
"Der har været en overvældende interesse for idéen om at sætte en positiv udvikling i gang med et varieret boligbud, grønne byrum, fællesfaciliteter for beboere og stærke offentlige tilbud som ramme om det gode forstadsliv, siger Realdania By & Bygs adm. direktør, Peter Cederfeld, i meddelelsen.
Jagten på investorer har stået på de seneste fem år, og inden for de seneste tre år er 1400 indbyggere flyttet ind i bydelen. Alt i alt regner folkene bag projektet med, at boligerne kommer til at rumme op imod 8000 mennesker.
"Der er også noget at komme efter," understreger borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler (K).
"Let adgang til tog og motorveje, naturen lige om hjørnet og lige om lidt også en ny ambitiøs skole, et fælleshus og en ny park. Nærheden er på kort tid blevet en dejlig levende bydel."
Ifølge tal fra kommunen er 60 pct. af tilflytterne, der primært kommer fra hovedstadsområdet og Roskilde, under 35 år.
Pensionsselskab gør plads til vild natur ved sine ejendomme
Pensionsselskab skyder over en milliard i hurtigvoksende sjællandsk byprojekt
Mere fra EjendomsWatch
Forenede taber penge på service i Danmark: "Lidt af en supertanker at vende rundt"
Forenede tjente markant færre penge i 2021, og dansk serviceforretning gik ligefrem i minus. Topchef Lars Folkmann peger på den igangværende transformation, coronapandemi og tabsgivende kontrakter som årsager og erklærer i interview med EjendomsWatch, at Forenede fremover skal ”tjene mere, end vi historisk har gjort.”