EjendomsWatch

Udlandsdansker udvider feriepark-koncept til tidligere kaserneområde i Nordsjælland

Investoren John Bengt Møller kaster sig nu over Auderødlejren ved Frederiksværk, som han i samarbejde med tænketank vil lave om til en bæredygtig feriepark i lighed med to andre igangværende projekter. (Opdateret)

Auderødlejren har tidligere fungeret som bl.a. asylcenter. | Foto: Jens Henrik Daugaard/Jyllands-Posten

Udlandsdanskeren John Bengt Møller vil omdanne Auderødlejren ved nordsjællandske Arresø, der tidligere har huset Søværnet og asylansøgere, til feriepark gennem sit nyoprettede selskab Royal Danish Barracks. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Planen er, at de sidste detaljer omkring transaktionen falder på plads i løbet af den kommende uge, hvorefter John Bengt Møller vil offentliggøre de nærmere planer for det tidligere kaserneområde, der siden 2018 har været ejet af advokat Michael Vesthardt.

Michael Vesthardt bekræfter over for AdvokatWatch, at han har solgt Auderødlejren, som han købte for 10 mio. kr. for tre år siden. Han vil ikke røbe salgsprisen, men fortæller, at han fortsat kommer til at være involveret i udviklingen af området.

"Det er positivt, at man kan fortsætte i de projekter, som man selv har været med til at føde," siger Michael Vesthardt, der ejer Vesthardt Advokatfirma i Helsinge.

"Det tog tre år at få lagt sporene, der har gjort, at der nu kommer en investor med de ufattelig mange penge, som der skal til for at udvikle området. Den del kunne jeg ikke klare selv, men jeg har udviklet det hertil, og det er meget tilfredsstillende," tilføjer advokaten.

Ifølge John Bengt Møller bliver det seneste projekt øst for Frederiksværk ligesom to andre bæredygtige ferieparkprojekter på Møn og Lolland "et koncept med kvalitet i den smukke natur," der ikke tidligere har været prøvet af herhjemme.

"Jeg kommer selv fra provinsen og har set hvordan stolte lokalsamfund lukker ned," lyder det fra investoren, der kommer til at samarbejde med det globale netværk Sustainia, der allerede har luftet konkrete planer om at lave Auderødlejren om til et center for klima og bæredygtighed under navnet Sustainia World.

EjendomsWatch har det seneste år dækket John Bengt Møllers kontroversielle milliardprojekt omkring ferieparken på Møn tæt – et projekt, der bl.a. trækker tråde til finansmanden Aldo Petersen og ejendomshandleren Peter Norvig.

(Opdateret kl. 15.00 med kommentar fra sælger.)

Mere uro om milliardprojekt: Norvig ville smide pengemand på porten

Fodboldrigmand støbte kuglerne til milliardprojekt på Møn

Rådgivere genoptager milliardprojekt på Møn

Udlandsdansker går med planer om feriepark på Møn til 1 mia. kr.

Advokat køber tidligere militærkaserne og flygtningecenter 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier