EjendomsWatch

Kurator vil have politiet til at undersøge fejlslagent milliardprojekt i Tuborg Havn

Et selskab kan have opdigtet 550 mio. kr. på en bankkonto i Monaco, da man i 2015 forsøgte at erhverve et areal i Tuborg Havn og udvikle boliger. Kurator i selskabets senere konkursbo har varslet, at man vil overdrage sagen til politiet.

Fenero Capitals planer om at udvikle luksusboliger i Tuborg Havn faldt til jorden. Visionen blev dog senere realiseret af Danica Pension. | Foto: Johansen Linda/Ritzau Scanpix

Selskabet Fenero Capital mislykkede i 2015 med et storstilet projekt om at købe en grund i Tuborg Havn ved København for 800 mio. kr. og udvikle 50.000 kvm luksuslejligheder. Nu har kurator i boet efter selskabet, der senere gik konkurs, varslet, at man vil overdrage sagen til politiet.

Det skriver Berlingske på baggrund af en nylig redegørelse fra kuratoren Bruun & Hjejle, som mediet har fået aktindsigt i.

Heraf fremgår det, at 550 mio. kr., der skulle være brugt på projektet, ifølge bestyrelsesformanden, advokat Arne Linde Olsen, stod på en bankkonto i Monaco. Banken har dog oplyst til kuratoren, at Fenero Capital aldrig har haft en konto.

"Hvis Fenero Capital har udnyttet den påståede kapitalforhøjelse på 75 millioner euro til at vise sig frem som et solidt selskab, og pengene i virkeligheden aldrig har eksisteret, så er det klassisk bedrageri," siger Morten Bjerregaard Nielsen, konkursadvokat hos Bjerregaard Advokatfirma og medlem af Gældsstyrelsens Advokatpanel, til Berlingske.

Fenero Capital er ifølge CVR-registeret etableret i marts 2015 af Thorbjørn Roland Reinholdt Nielsen, der også er den reelle ejer af selskabet.

Hovedperson i familieretssag var involveret i fejlslagent milliardprojekt i Tuborg Havn 

Erhvervsmand bag milliardprojekt i Tuborg Havn har fået konkurskarantæne

Til salg-skilte præger Danicas rekorddyre lejligheder – yderligere etaper må vente

Danica bygger luksuslejligheder for knap en halv milliard i Tuborg Havn 

NCC indgår kontrakt til trecifret millionbeløb med Danica Pension

Danica-direktør: Vores resultater på Postgrunden er epokegørende

Danicas boligprojekt på nedlagt bryggerigrund vokser i omfang 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier