EjendomsWatch

Lars Thylander regner med prisfald på flere ejendomstyper

Den erfarne ejendomsinvestor udpeger fire typer investeringsejendomme, hvor priserne i hans optik skal ned.

Lars Thylander er grundlægger af Thylander Gruppen. | Foto: PR / Thylander Gruppen

Lars Thylander, grundlægger af Thylander Gruppen med et tocifret milliardbeløb placeret i fast ejendom, forudser, at flere ejendomstyper må tage et dyk på priserne. Effekterne af coronakrisen er blandt årsagerne, lyder det i den seneste podcast fra Proptech Denmark, som Lars Thylander medvirker i.

"Det er da et par ting, som indlysende skal have en priskorrektion. For mit vedkommende synes jeg, at det ser ud til, at boksbutikker, der ligger på en mark et sted, nok ikke er helt det samme værd i dag, som de var for tre år siden," siger han.

"Hoteller, der ligger lidt pudsigt, er måske også under lidt under pres. Butikscentre, med mindre de ligger helt fantastisk, får nok også en negativ korrektion. Og så strøgejendomme," siger Lars Thylander, der tilføjer, at lige præcis hans virksomhed "gud ske tak og lov" ikke er i nogen af segmenterne.

Regnskaber fra en række ejendomsselskaber med de ovenstående typer aktiver har allerede vist betydelige nedskrivninger og afkastkrav, der er blevet reguleret op i takt med de faldende priser.

Hele podcasten kan aflyttes herunder eller via dette link.

Shoppingcentre mister over milliard i værdi – udlejning holder skansen

Ejere må nedskrive Magasin-ejendom med trecifret millionbeløb

Tvangslukket storcenter efterlader læger med dundrende millionunderskud

Nedskrivninger for tocifret milliardbeløb: Field's-ejer præsenterer kæmpeunderskud 

Mere fra EjendomsWatch

Her er de seneste tinglyste ejendomshandler

I samarbejde med platformen for ejendomsdata Resights bringer EjendomsWatch de seneste tinglyste ejendomshandler i Danmark på over 10 mio. kr. På dagens liste optræder VKR Holding og Køge Kommune, mens en ejendom på Bornholm er solgt for over 48 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier