EjendomsWatch

Resights klar med database over hidtil skjulte ejendomshandler

Softwarefirmaet, der har Casa-medejer Michael Mortensen i investorkredsen, bidrager nu til større gennemsigtighed om ejendomsdata. Mange af de hidtil skjulte handler, der sker gennem selskaber, kommer nu frem i lyset.

De to stiftere af Resights, Lars Horsbøl (tv.) og Mikkel Duif (th.) | Foto: PR / Resights

Hvor de danske erhvervsmæglere har regnet sig frem til, at mængden af ejendomstransaktioner i 2019 og 2020 løb op i omkring 130 mia. kr., afslører en ny database et noget højere tal, der mindst ligger 10 pct. højere.

Det er softwarevirksomheden Resights, som har udviklet databasen, så den ikke blot indeholder tinglyste ejendomshandler, men også transaktioner, der sker som selskabshandler – altså, hvor aktierne i et selskab med ejendomme skifter hænder, mens selve ejendommen forbliver i selskabets eje.

"Transaktionsdatabasen er et resultat af et fem måneder langt internt projekt, hvor vi med hjælp fra vores egen platform har formået at skabe en dybdegående database over de større transaktioner. Vi tror på, at markedet bliver mere effektivt gennem øget transparens og vores transaktionsdatabase vil uden tvivl være med til at øge gennemsigtigheden i markedet," udtaler Lars Horsbøl, medstifter og adm. direktør i Resights i en meddelelse sendt til EjendomsWatch.

Det er blot ni måneder, at virksomheden blev stiftet af Lars Horsbøl og Mikkel Duif, der har titel af teknologidirektør (CTO).

En af de første investorer i tech-virksomheden var Michael Mortensen, stifter af Casa, Hybel og det nyligt børsnoterede Huscompagniet.

"De er nogle gæve gutter med store planer og der er absolut ingen tvivl om, at Resights er fremtidens måde at finde investeringsejendomme og udviklingsgrunde. Det er ganske simpelt et værktøj, som vi har manglet i årevis," udtaler Michael Mortensen.

Data, data og data – ejendomstrio kappes om at være mest digitale

Mere fra EjendomsWatch

Her er de seneste tinglyste ejendomshandler

149 mio. kr. lyder prisen på det luksushotel, som EjendomsWatch mandag omtalte, at erhvervsmanden Fritz Schur har solgt. Det viser dagens liste med 37 ejendomshandler, hvor også Danica, Dades, PFA, Jeudan, W.P Carey optræder. Listen bringes i samarbejde med Resights.

Kampen om at vinde branchens hæder spidser til

EJENDOM2022: Både ejendomsselskaber, udviklere og digitale aktører kæmper om at vinde en af de tre prestigefyldte branchepriser på topmødet Ejendom2022 til november. Se nogle af forslagene til prisvindere her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier