EjendomsWatch

Parken og Lalandia mister bestyrelsesformanden

Bo Rygaard genopstiller ikke som formand for underholdningskoncernen, men fortsætter som rådgiver. Næstformand roser ham for køb af kontorejendomme og etableringen af Lalandia nummer tre.

"Jeg har i respekt for Parken Sport & Entertainment nøje vurderet, at jeg ikke kan fortsætte med at levere den tid, som kræves, og som alle involverede fortjener," siger Bo Rygaard. | Foto: Jens Dresling

Efter seks år som bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment trækker Bo Rygaard sig ved den kommende generalforsamling den 19. april.

Det oplyser selskabet tirsdag morgen.

Bo Rygaard er dog ikke helt ude af billedet, da han fortsætter som rådgiver for Parken, der huser både Lalandia og fodboldholdet FCK.

Årsagen til, at Bo Rygaard ikke længere vil sidde for bordenden ved bestyrelsesmøderne, er, at han har takket ja til flere nye opgaver og bestyrelsesposter.

Bo Rygaard siger, at posten som bestyrelsesformand har været "en ganske arbejdsintensiv post":

"Jeg har i respekt for Parken Sport & Entertainment nøje vurderet, at jeg ikke kan fortsætte med at levere den tid, som kræves, og som alle involverede fortjener," siger Bo Rygaard om beslutningen.

Henrik Møgelmose, der er næstformand, siger, at Rygaard har sat sit præg på koncernen, han har stået i spidsen for udvikling og har skabt vedvarende værdi.

"Det gælder blandt andet købet af kontortårn D i Parken, således at vi i dag ejer samtlige fire kontortårne, salget af Fitness DK til Sats og etableringen af det tredje Lalandia i Søndervig, hvor samtlige 440 sommerhuse er solgt, og centret står klar til åbning i 2022," påpeger næstformanden og opremser forlængede aftaler med DBU og Carlsberg, samt de resultater FCK har opnået.

Parken Sport & Entertainment vil senere oplyse, hvem der peges på som ny formand, fremgår det af meddelelsen om Bo Rygaards stop.

Medie: Nordea kræver kapitalindsprøjtning fra Parkens storaktionærer – Parken afviser

Lalandia-ejer advarer om tab på op til 200 mio. kr. 

Mere fra EjendomsWatch

Trangen til frihed har fulgt Bjarne Jensen gennem 45 år i branchen

SVÆRVÆGTERNE: Han er grundlægger af en af landets største erhvervsmæglere og har 45 år i branchen, men der stod aldrig mægler på karrierelisten. I ny serie med nogle af branchens tunge profiler fortæller han om en dramatisk afsked med Home-kæden, konkurrencen og et ØK på skrump, der åbnede muligheder.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Uro om Koncenton-projekt, Gefion og Castellum i trecifrede millionfrasalg og nyt om ejendomshandler Peter Norvig var blandt ugens historier på EjendomsWatch. Home-mægler ser igen mod erhverv, Cobe vinder i Jernbanebyen og serien Sværvægterne blev skudt i gang, mens bl.a. Core Bolig, Nordicals og ISS stillede op til interview.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier