
Frederiksberg Boligfond og de ti københavnske fonde, der tilsammen ejer 29 boligejendomme med 4500 lejligheder på Frederiksberg og i København, overlader sin administration til ejendomsforvalteren Deas, oplyser Deas.
Opgaven overtages fra administrationsselskabet Privatbo, der efter overdragelsen vil blive afviklet, fremgår det.
”Vi har sat stor pris på de mange år med ejerskab af Privatbo, men fondene ønsker at koncentrere bestyrelsesarbejdet i den enkelte fond om fondens formål fremfor at eje et administrationsselskab,” udtaler bestyrelsesformand i Frederiksberg Boligfond Flemming Brank i meddelelsen.
"En række forhold som udviklingen inden for it og digitalisering, bæredygtighed og øget kompleksitet i lovgivning taler for at vælge en ekstern samarbejdspartner, der har den fornødne kritiske masse til at servicere fondene i en tiltagende kompleks verden," lyder det videre.
De 11 boligfonde etablerer nu selvstændige administrationsaftaler med Deas, og forventningen er, at opgaven er overtaget inden sommerferien.
"I forbindelse med aftalerne overtager Deas ansvaret for de 64 medarbejdere, der i dag er beskæftiget hos Privatbo og i fondene samt driften af de 14 lokale ejendomskontorer," lyder det i meddelelsen.
”Det har været vigtigt for os at finde en professionel samarbejdspartner, der er dygtig til at forvalte boligudlejningsejendomme og hos hvem, vores beboere og beboerrepræsentanter er i trygge hænder,” udtaler bestyrelsesformand i de ti københavnske fonde Jesper Bang.
Hos Deas er der glæde over at kunne udvide forretningen:
”Jeg er rigtig stolt over, at fondene har valgt Deas-teamet som fremtidig samarbejdspartner - og jeg glæder mig både til at byde Privatbos medarbejdere velkommen og til samarbejdet med de mange beboere," siger adm. direktør i Deas Henrik Dahl Jeppesen i meddelelsen.
Privatbo er ejet af de ti københavnske boligfonde og Frederiksberg Boligfond 50/50. Selskabet har siden dets etablering i 1993 administreret ejendommene.
Frederiksberg Boligfond vinder over lejere i retsopgør
Efter hård kritik: Borgmester åbner for at ændre nødlidende boligfond
Mere fra EjendomsWatch
CEJ-ledelse efter endnu et år med vækst: Salling-aftale bringer os op i en ny klasse
CEJ leverer for andet år i træk vækst, hvilket adm. direktør Anne Marie Oksen bl.a. tilskriver effektivisering og automatisering. I et dobbeltinterview med EjendomsWatch fortæller formand Per Hallgren desuden, at en aftale indgået med Salling Group i det forløbne år repræsenterer et skridt "op i en ny klasse" for ejendomsadministratoren.