Freja Ejendomme henter ny topchef med fortid i MT Højgaard

Statens ejendomsselskab, Freja, har ansat Christina Jørgensen som adm. direktør, oplyser selskabet.
Hun tiltræder stillingen 1. juni og tager over efter Karen Mosbech, der tidligere har bebudet sin afgang.
"På bestyrelsens vegne er jeg rigtig glad for at kunne byde Christina Jørgensen velkommen til Freja Ejendomme. Christina har omfattende erfaring med alle dele af værdikæden i ejendomsbranchen, og er den ideelle kandidat til at tage over efter Karen Mosbech. Jeg og resten af bestyrelsen ser frem til vores fremtidige samarbejde," siger bestyrelsesformand Hans J. Carstensen i meddelelsen.
Christina Jørgensen har baggrund i ejendomsbranchen, hvor hun har fungeret som både entreprenør, rådgiver og bygherre. Hun er uddannet bygningsingeniør og har i mere end seks år haft ansvaret for projektudvikling i MT Højgaard - de sidste tre år som direktør for Projektudvikling & OPP (offentlige, private partnerskaber), fremgår det.
I dag yder hun strategisk bygherrerådgivning via eget selskab.
"Jeg er meget glad for, at valget er faldet på mig, og jeg ser frem til at blive en del af teamet i Freja. Jeg har med interesse fulgt de flotte resultater, som Freja har opnået under Karen Mosbechs ledelse, og jeg ser det som et stort privilegie, at skulle fortsætte denne udvikling sammen med Carsten Rasmussen og hele organisationen. En organisation som er respekteret for at være både dedikeret, ordentlig og præget af høj faglighed," udtaler Christina Jørgensen.
Statens ejendomsselskab sælger fra i Odense til lokal entreprenør
Statens ejendomsselskab mister sin øverste direktør
Næstformand rykker frem i bussen og bliver formand for Freja Ejendomme