EjendomsWatch

Pensioneret advokat trækker i arbejdstøjet for at få bygget maritim erhvervspark

Tidligere advokat er hevet ud af pensionisttilværelsen for at være tovholder på et projekt, der indebærer at bygge en maritim erhvervspark.

"Hans rolle bliver at skubbe projektet fremad og lave en masse af det fodarbejde, som vi andre ikke har fået gjort nok af endnu," siger Carl Aage Jensen, formand for Svendborg Maritime Erhvervspark, til Fyns Amts Avis. Foto: Pexels

72-årige Arne Knudsen, der sidste år gik på pension fra advokaterhvervet, er blevet ansat som tovholder af firmaet Svendborg Maritime Erhvervspark for at realisere idéen om en maritim erhvervspark. Det skriver Fyns Amts Avis.

"Hans rolle bliver at skubbe projektet fremad og lave en masse af det fodarbejde, som vi andre ikke har fået gjort nok af endnu," siger Carl Aage Jensen, formand for Svendborg Maritime Erhvervspark, til mediet.

Indtil videre lyder firmaets planer, at byggeriet skal igangsættes i starten af 2021, og når det er færdigt, vil det munde ud i en bygning på 5000 kvadratmeter på Nordre Havnekaj i Svendborg, som skal lejes ud til maritime erhverv.

Den tidligere advokat definerer over for mediet sine opgaver som "at lave de aftaler, der skal til, for at gennemføre byggeriet". Det indebærer blandt andet arkitekttegninger, kontakte potentielle lejere og få skabt et overblik over projektets økonomi.

Arne Knudsen har tidligere beskæftiget sig med erhvervsjura og var partner i Dania Advokater, der i 2009 fusionerede med advokatfirmaet Delacour – som i 2018 fusionerede med DLA Piper.

(Denne artikel er levet af vores søstermedie AdvokatWatch)

Femern-forbindelsen spås at give Trekantområdet øget konkurrence

Sjællandsk erhvervspark til 140 mio. kr. sættes til salg

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier