EjendomsWatch

Kurator i First Hotels-konkurs venter aftaler på plads med hotelejere i denne uge

Inden længe overtager bygningsejere i København og Odense driften af First Hotels-hotellerne, forudser kurator i konkursboet. I Aalborg har investorgruppe allerede overtaget hotel.

Per Astrup Madsen, partner i DLA Piper, er kurator i konkursboet. Han forventer afklaring inden længe. | Foto: PR / DLA Piper

Det er et spørgsmål om tid, før de to gamle First Hotel-hoteller i henholdsvis Odense og København får nye ejere ifølge DLA Piper-partner Per Astrup Madsen, der er kurator i First Hotels-konkursen, som EjendomsWatch onsdag kunne løfte sløret for.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Avisen har talt med kuratoren, som i disse dage er i gang med at skabe sig et overblik over, hvad der er tilbage til kreditorerne i Tribe Hotel Management Danmark, der drev de tre First Hotel-hoteller i Danmark.

"Jeg regner med at lave en aftale med udlejerne i denne uge. Derefter overtager de personale, reservationer og lignende," siger Per Astrup Madsen.

Aftale lukket i Aalborg

Som EjendomsWatch onsdag kunne fortælle, så har investorgruppen, der ejede ejendommen, hvorfor First Hotel blev drevet fra i Aalborg, allerede overtaget driften.

Onsdag kunne EjendomsWatch fortælle, at selskabet, der drev de tre First Hotels-hoteller i Aalborg, København og Odense, går konkurs. | Foto: PR / First Hotels
Onsdag kunne EjendomsWatch fortælle, at selskabet, der drev de tre First Hotels-hoteller i Aalborg, København og Odense, går konkurs. | Foto: PR / First Hotels
 

Kommanditselskabet Slotshotellet overtager Aalborg-hotellet. Selskabet tæller bl.a. Michael Kaa Andersen fra Proark, Colliers-direktør Peter Winther, direktør for udviklingsselskabet Norcap Development-direktør Jens Winther samt Carsten Tilm, der er bestyrelsesformand. Her er det planen at få en ny operatør ind.

"Vi har en meget stærk ejerkreds – både økonomisk og med stor hotelerfaring – og med det som ballast er jeg sikker på, at vi kan drive hotellet til alles tilfredshed, og indtil vi måtte vælge en ekstern operatør til at drive hotellet for os," sagde Carsten Tilm i en pressemeddelelse onsdag.

Hotelbygningen i København, hvorfra First Hotel Kong Frederik bliver drevet, ejes af erhvervsmanden Fritz Schur. Han er ikke vendt tilbage på flere henvendelser fra EjendomsWatch.

Bygningen i Odense, hvorfra First Hotel Grand bliver drevet, er ejet af nordmanden Asmund Haare, der også ejer en tredjedel af aktierne i First Hotels norske moderselskab, Maribel, som gik konkurs i sidste uge.

Ifølge Fyens Stiftstidende har både Fritz Schur Gruppen og Asmund Haare tilbudt at overtage hoteldriften.

First Hotels i Danmark går konkurs 

Investorkreds ruster sig til First Hotel-konkurs: "Vi forbereder os på selv at overtage"

Hotelfamiliers forretninger i nye problemer

Stor hotelkoncern konkurs 

Mere fra EjendomsWatch

Her er de seneste tinglyste ejendomshandler

I samarbejde med platformen for ejendomsdata Resights bringer EjendomsWatch de seneste tinglyste ejendomshandler i Danmark på over 10 mio. kr. På dagens liste optræder VKR Holding og Køge Kommune, mens en ejendom på Bornholm er solgt for over 48 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier