
Hotelmilliardæren Petter Stordalens hotelkæde Nordic Choice, der også er tilstede med hoteller i Danmark, har fået en finansieringsaftale på plads med storbanken DNB, som dermed sikrer driften af kæden med 200 hoteller under coronakrisen, skriver den norske avis Dagens Næringsliv.
Ifølge avisen regner man i hotelkæden ikke med at tjene penge igen før 2022.
"Nordic Choice Hotels har en god ledelse, som DNB har stor tillid til, og det gør det nemmere at finde gode løsninger," skriver Vidar Korsberg Dalsbø, kommunikationsrådgiver i DNB, i en mail til Dagens Næringsliv.
Nordic Choice har i Danmark hotellerne Clarion ved Københavns Lufthavn, Comfort Hotel på Vesterbro, Skt. Petri i centrum, Quality i Høje Taastrup. Dertil kommer de nye hoteller Villa Copenhagen i den gamle centralpostbygning ved Københavns Hovedbanegård og Comfort Hotel Copenhagen Airport, der begge ikke er åbnet endnu.
Codan i corona-clinch med hotelmilliardær
Hotelmilliardær lægger vækststrategi i København på hylden
Norsk hotelkæde sælger sommerpakker og klippekort til 17 mio. kr.
Hotelejer tegnede pandemiforsikring før krise: Nu står han til milliardudbetaling