EjendomsWatch

KFI får it-leverandør ind i tidligere Atea-domicil i "super populære" Skejby

Compugroup Medical flytter fra årsskiftet ind i tidligere it-domicil i Skejby ved Aarhus, som KFI ejer. Erhvervsmægleren Colliers har formidlet udlejningen.

Det tidligere Atea-domicil i Skejby. | Foto: PR / Colliers

Vestas, Nrgi og IBM får fra årsskiftet en ny nabo i Skejby ved Aarhus, når landets største leverandør af it-systemer til praktiserende læger og fysioterapeuter, Compugroup Medical, flytter ind på Olof Palmes Allé 44 med sine 50 medarbejdere. Det skriver erhvervsmægleren Colliers i en pressemeddelelse.

”Vores nuværende lejemål er ikke godt nok indrettet, det er langt, smalt og lukket, og det inviterer ikke til, at man skal være sammen,” siger Michael Hein, direktør for Compugroup Skandinavien og fortsætter:

”Vi vil gerne sidde i et åbent miljø i teams, der arbejder tæt sammen og har brug for at videndele. Samtidig vil vi gerne have, at de forskellige teams kan følge med i, hvad der foregår i de andre teams. I de nye lokaler har vi mulighed for at placere os, så vi både kan arbejde i teams og være en del af det store fællesskab, vel at mærke uden at der bliver for meget larm".

Lejemålet på 1035 kvm. er formidlet af Colliers og udgør en del af et flerbrugerhus, der er ejet af KFI Erhvervsdrivende Fond.

”Området er super populært blandt både store og mellemstore kontorvirksomheder. Tendensen er, at de store domicilejendomme ved ledighed, udlejes til flere virksomheder, som så benytter ejendommene med deres mange faciliteter i fællesskab,” udtaler erhvervsejendomsmægler Michael Andreasen fra Colliers.

Ejendommen på Olof Palmes Allé, der løber op i ca. 12.000 kvm., blev oprindeligt opført som domicil for it-virksomheden Atea, som i 2013 flyttede ind i nye lokaler lige rundt om hjørnet på Tangen 4 i Skejby.

Optimering af ejendomsporteføljen bidrager til rekordresultat hos KFI

Tre hold rådgivere skal kæmpe om boligprojekt ved journalist-bunker 

KFI sætter punktum i Ringsted med nyt millionfrasalg

Mere fra EjendomsWatch

Her er de seneste tinglyste ejendomshandler

I samarbejde med platformen for ejendomsdata Resights bringer EjendomsWatch de seneste tinglyste ejendomshandler i Danmark på over 10 mio. kr. På dagens liste optræder VKR Holding og Køge Kommune, mens en ejendom på Bornholm er solgt for over 48 mio. kr.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier