EjendomsWatch

Mægler: Corona spejlvender investorernes forventning til værdien af deres porteføljer

De danske investorer er de mest optimistiske i Norden, når det gælder udsigten til nye investeringer, men overordnet set er optimismen til værdien af ejendommene de kommende seks måneder dalet, viser en ny undersøgelse fra erhvervsmægler.

En undersøgelse fra erhvervsmægleren Cushman & Wakefield Red viser, at de danske investorer har det mest optimistiske syn på fremtiden efter coronakrisen af de nordiske lande.

Optimismen bygger på forventninger om gode finansieringsvilkår, en større tro på boliger som en sikker aktivklasse samt en hurtig normalisering af markedet, skriver mægleren.

"Vores analyse viser, at mere end 50 procent af de danske respondenter forventer at øge deres investeringer i løbet af de næste seks måneder, mens under 10 procent forventer at reducere deres investeringer," udtaler Lior Koren, partner i Cushman & Wakefield Red, i analysen.

De resterende 40 pct. forventer ingen ændringer af deres portefølje.

Undersøgelsen er baseret på 47 besvarelser fra investorer i Danmark, 30 besvarelser i Finland, 52 besvarelser i Sverige og 42 besvarelser i Norge.

De seneste år har attraktive finansieringsvilkår har været en af de primære årsager til rekordhøje transaktionsvolumener i Norden. Adspurgt til de fremtidige finansieringsvilkår svarer majoriteten (61 pct.) af de danske investorer, at de forventer uændrede finansieringsvilkår, mens de resterende 39 pct. forventer forringede finansieringsvilkår.

Det giver således god mening, at investorernes forventninger om at øge deres investeringer er højest i Danmark og Norge, hvor investorerne har mest tillid til fortsat gode lånevilkår, konkluderer Red.

En spejlvending

Det er dog ikke de danske investorers købelyst, som gør, at Red udnævner dem til de mest optimistiske i Norden.

Det skyldes, at danskerne ikke i samme grad som nabolandene forventer, at værdien af deres allerede indkøbte ejendommer vil falde de kommende seks måneder.

 

43 pct. af de adspurgte danskere forventer en decideret værdiforringelse af deres aktiver. I Finland er det 50 pct., i Sverige er det 54 pct. og i Norge 63 pct.

Adspurgt til hvordan værdien af investorernes porteføljer vil udvikle sig over de kommende seks måneder, viser analysen tydeligt, at det ikke er forventninger om værdiforøgelser, der skaber den fortsatte købelyst blandt de danske investorer, skriver mægleren.

"Tværtimod har covid-19 spejlvendt investorernes forventninger til værdien af deres porteføljer. Hvor der ved den sidste rundspørge i januar 2020 var 59 pct., der mente, at værdien af deres portefølje ville stige og 37 pct., der forventede, at den ville være uændret, er der ved den nyeste rundspørge fra april 2020, nu 43 pct., der tror på, at værdien vil falde, mens 50 pct. forventer en uændret værdi," skriver mægleren i analysen.

Der hersker således ingen tvivl om, at investorerne ser ind i et marked, hvor mange usikre faktorer kan påvirke værdiudviklingen af investorernes porteføljer. Og her mener Lior Koren, at det især bliver bankerne, der får indflydelse på prisudviklingen.

Midt i krisen: Internethandlen har gjort lagerbygninger til en guldrandet forretning 

Klumme: Kontorlejemarkedet i Københavns centrum klarer coronakrisen af tre grunde 

Mere fra EjendomsWatch

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Thylander på udsalg, to nye Nrep-fonde og en vigtig aftale for Deas var blandt nyhederne i ejendomsbranchen i den forløbne uge, der også bød på interview med MT Højgaard, Nordicom og DSB, mens Gefion Group mødte skarp kritik fra entreprenør.

Svensk erhvervsmægler åbner kontor i Danmark

Croisette Real Estate Partner har etableret selskab i Danmark efter sidste år at have slået dørene op i Island. En digital forretningsmodel er den bærende platform, forklarer virksomheden. Kontor ventes at åbne efter sommer, siger direktør. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Latest news from FinansWatch (dk)

Seneste nyt fra Watch Medier